Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
gennemsigtig Klarhed ... Dens Hemmelighed ligger i dens
Fuld-■endthed. Menneskeligt som historisk staar Cæsar i det
Udjævningspunkt, hvor Tilværelsens store Modsætninger ophæve hinanden.
Udrustet med den vældigste Skaberkraft og dog tillige med den
mest gennemtrængende Forstand; ikke mere Yngling og endnu
ikke Olding; med den højeste Villen og den højeste Fuldbyrden;
•opfyldt af republikanske Idealer og tillige født til Konge; Romer i
sit Væsens dybeste Kærne og dog kaldet til i sig og udenfor sig
at forsone og formæle den romerske og den helleniske Udvikling,
er Cæsar den hele og fuldstændige Mand. ... Men deri ligger
ogsaa Vanskeligheden, man kan sige Umuligheden af at skildre
Cæsar anskueligt. Som Kunstneren kan male alt, kun ikke den
fuldendte Skønhed, saaledes kan ogsaa Historikeren, naar en Gang
hvert tusende Aar det fuldkomne møder ham, kun forstumme ...
Vi maa nøjes med at prise dem lykkelige, der saa denne
Fuldkommenhed med deres Øjne, og at indvinde en Anelse om den
gennem den Afglans, der uforgængeligt hviler paa de af denne
store Natur frembragte Værker; rigtignok bære disse Tidens
Stempel«.
Læseren ser, at ogsaa Mommsen er uborgerlig nok til ikke
i Manden at se det blotte Redskab for et Værk, han ser hans
Betydning for Menneskeheden først og fremmest i hans Naturs
Fuldkommenhed, af hvilken hans Livsgerning kun giver os en
Afglans.
Mommsen skrev denne Karakteristik af Cæsar i Aaret 1857
i den værste tyske Reaktionsperiode, og den liberale Politiker
maatte naturligt frygte for, at hans Forherligelse af den store
Romer skulde blive taget til Indtægt af smaa »Cæsarer« i Preussen
eller Hessen. Han søgte derfor umiddelbart efter en Sætning,
hvori den stærkeste Bevægelse og Beundring giver sig Udtryk,
Dækning i denne Vending: »Det er her paa rette Sted
udtrykkeligt at udtale en Protest, som hos Historieskriveren ellers overalt
er en stiltiende Forudsætning, nemlig imod den Skik, som
Enfoldighed og Perfidi have tilfælles, at løse historisk Ros og historisk
Dadel ud fra de givne Forhold og bruge dem som almengyldig Frase,
i dette Tilfælde altsaa mod Omtydningen af Dommen over Cæsar
til en Dom over den saakaldte Cæsarisme«. Og han udtaler, at
saa uovertruffen Cæsars Storhed er, saa nødvendigt og gavnligt
hans Værk var, saa leverer hans og det romerske Kejserdømmes
Historie »sandelig en skarpere Kritik over den moderne Enevælde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
