Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
har saa udmærkede Briller, men en stor Ulykke for ham, at han
har dem nødig, og hans Øjne svækkes i Længden end yderligere
derved«.
Jeg har da ikke paa dette Punkt behøvet en Henvisning til
samme Tanke hos en anden Skribent, mindst til den med al sin
Storhed som Historiker lunefulde, pirrelige, tyskfrisindede Mommsen,
for hvem Cæsar er et Ideal, Bismarck en Rædsel og Gambetta
noget, der i hans Mund er endnu værre end en Rædsel: la boheme.
Og lige saa lidt har jeg behøvet at erindres om, hvor meget selv
de største Aander skylde andre Aander, deres Forgængere,
overhovedet deres Land og deres Tid. Hvem nægter at de virkeligt
store »have modtaget meget« og hvad har det med disse
Spørgs-maal at gøre!
Men hvad særlig Nietzsche angaar, saa tage Høffdings
Indvendinger imod ham sig ud som hørte man Moralisten fra et
borgerligt Skuespil, opfyldt af det til Borgerheld sigtende, rette
sin Indsigelse mod en patetisk eller spottende Replik af en
Prometheus, Hamlet eller Faust. Indsigelsen skurrer, fordi den
udgaar fra en altfor forskellig Sfære, fordi den rettes fra en Aand,
der føler sig i sit Element i sin Tidsalder, til en Aand, der føler
sig ilde til Mode i sin, men hvem en Verden foresvæver, en
Fremtids, »saa overdaadigt rig paa skønne, fremmede, frygtelige og
guddommelige Træk«, at hans hele Væsen bøjer sig i Spænding
frem imod den. Han kan ikke mere nøjes med Samtidens
Mennesker. Han har et altfor forskelligt Ideal, Idealet af en Aand,
der leger med alt, hvad der hidtil har gjældt for helligt og godt,
Idealet af en menneskelig-overmenneskelig Velfærd og Velvilje, der
ofte nok vil komme til at synes umenneskelig, naar den nemlig
ikke mere tager det alvorligt, der i Samfundet, som vi kende det,
var den højeste Alvor. (Smign. Die fröhliche Wissenschaft S. 332).
IH.
Det har undret mig at se Professor Høffding rykke ud med
et helt humanitært Arsenal i Anledning af en saa ringe Ting
som den af mig gengivne Argumentation, med hvilken Nietzsche
vil godtgøre Urimeligheden af at skrive Historien ud fra Massernes
Synspunkt. (Nietzsche: Vom Nutzen und Nachtheil der Historie
fur das Leben S. 94 fif.). Hvad han vil protestere imod, er
simpelthen det, at betragte Massedrifterne som Hovedsagen i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
