- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
20

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

+1 ... -fx o: den Bestialitet, der udvikles hos de enkelte,
idet de blive Masse. Historien har givet saa mange Eksempler
derpaa, at det er unødigt at nævne noget enkelt. Naar Prof.
Høffding under en mere tilsyneladende end virkelig Modsigen
heraf hævder Nødvendigheden af at udløse stedse flere af Massen
til frit, menneskeligt Liv, saa er netop denne Nødvendighed et
Vidnesbyrd om Massens ringe menneskelige Værdi som Masse,
og om dens Farlighed som Modstand mod de store Mennesker.
Denne Farlighed betinger naturligvis tillige dens Brugbarhed som
Kraft i det store Menneskes Haand, som Redskab for hans Planer,
deriblandt navnlig Planerne til dens eget Bedste.

Den, der protesterer imod at Historien skal skrives ud fra
Massernes Synspunkt, røber altsaa ikke derved, at han er uden
Hjærte for noget Menneskes, selv det ringestes, Ve og Vel.

Men det er »Velfærdsmoralen« der ligger Professor Høffding
paa Hjærte, og Nietzsche har udtalt sig imod den. Jeg for min
Del har ikke gjort det og jeg skal sige hvorfor.

Da jeg, som allerede antydet, tiltrods for alle de Moraler, mine
Bekendte i de sidste Aar have skrevet, endnu har en lille Tvivl om
Moralen virkelig er en Videnskab, saa betragter jeg de Principer, som
nogle af de bedste Hoveder eller varmeste Hjærter i den nyere
Tid have gjort gældende for den, som fortræffelige Regulativer,
men ikke som mer. Et saadant Regulativ var det Benthamske
Nytteprincip; men det var snevert, saa snevert, at f. Eks. Kunsten
faldt udenfor det som unyttig. Stuart Mili med sin rigere og
flersidigere Aand optog og udviklede Principet videre i sin
Utilitarianism, en Bog jeg selv, allerede for sytten Aar siden, da
der endnu slet intet var skrevet om engelsk Filosofi eller i dens
Retning her til Lands, har oversat paa Dansk fordi jeg ønskede dens
Idégang den størst mulige Udbredelse hos os som Modvægt mod
Martensens den Gang begyndte »Kristelige Etik«. Jeg gav den
Navnet »Moral grundet paa Nytte- eller Lykke-Principet«. Jeg
oversatte den ikke uden Forudsætninger og ikke i Søvne. Jeg
har da Ret til at undres over den Bemærkning af Prof. H. i
Anledning a.f nogle Ord i min Artikel, angaaende Forsagelsesmoralen,
at den, der har nedskrevet dem »ikke synes at kende noget til
den engelske Skole; ellers maatte han vide, at det netop er et af
Særkenderne for den Moral, som denne Skole har grundlagt, at
den ikke fordrer Forsagelse«. En noget opmærksommere Læsning
vilde have vist Prof. H. — hvad han forud kunde have sagt sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0030.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free