- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
25

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. G. Brandes: Det store Menneske, Kulturens Kilde

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

mange Maader og mest af Folk, der ikke repræsentere nogen
anden Magt end Dannelsesfilisteriet. Men naar Prof. Høffding
siger: »Hvad Demokratiet vil, er netop, at det Aristokrati, som
ikke kan undværes, virkeligt bliver et Aandsaristokrati«, saa
tvivler jeg ikke om, at han og mange af de bedste Mænd, der
kalde sig Demokrater, ville dette; men jeg benægler, at de da med
Sandhed kunne kaldes Demokrater. Demokrati betyder
Folke-herredømme og intet andet. Kalder man alt, hvad man synes
om, for demokratisk, bliver det umuligt at føre Diskussion om
Ordet og Sagen. Dog ikke én, men hundrede Gange har jeg her
til Lands i de Organer, der i eminent Forstand betragte sig og
betragtes som Demokratiets, læst Mistænkeliggørelser af ethvert
Aandsaristokrati, læst Angreb efter Angreb paa enhver Opfattelse,
der ikke er »den kompakte liberale Majoritets«, læst Frasen om,
at Menneskeheden ikke mere behøver førende Aander, og set
Hensynet til Kulturens Vulgarisering sat himmelhøjt over det til
dens direkte Fremme.

Udtrykket Aristokratisk Radikalisme har jeg derfor ikke
formet alene af theoretiske Grunde for at give en slaaende
Betegnelse for en fremmed Forfatters Tankegang, men for at markere
den ny Tendens, jeg selv har søgt at udvikle i nordisk Aandsliv,
med et Navn, der ved sin Besynderlighed vilde fremkalde Studsen
og brænde sig ind i Læseverdenens glemsomme Erindring.

Georg Brandes.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0035.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free