Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
En Nat, han kom hjem fra Kaféen, mældte Pigen ham, at
der var sendt Bud efter Lægen, for Fruen var meget syg. Da
blev han saa angest, at det isnede ned i hans Benpiber. Han för
ind til Moderen. Hun laa ubevægelig med lukkede Øjne, kendte
ham ikke, var død, inden Lægen kom.
Han græd hele Natten som et lille Barn. Om Morgenen
kyssede han Ligets kolde Mund. Det var mange Aar siden, han
havde kysset sin Moder.
Nu maatte der ske en Forandring. Væk over Hals og Hoved!
Og med usædvanlig Energi ordnede Georg Jørgensen sine
Sager, opdagede, at Formuen var svunden ind til det halve af,
hvad han havde ventet, men Renterne, 6,000 Kroner om Aaret,
var nok til, at han kunde leve pænt.
Han rejste uden at tage Afsked med nogen, rundt i Europa,
men kun hvor der var bekvemt at rejse. Pokker skulde tage til
uciviliserede Egne!
Men han blev snart ked af at rejse rundt. Efter et Par
Aars Omflakken bed han sig fast nærved Paris i en af de smaa
Seinebyer paa Versailleslinjen. Saa var han nær ved det mylrende
Liv, kunde deltage i det, naar han vilde, fly det, naar han vilde.
I Begyndelsen afvandt vel det langt større Liv, de ny
Omgivelser, de historiske og moderne Monumenter ham studsende
Interesse, men han havde hverken Energi eller Kundskab til at
leve sig sammen med eller ind i, hvad han saa. Han blev kun
Tilskuer.
Han følte mange Gange med Smerte, hvor han var uduelig,
overflødig.
Fornøjelser af ringere Art — .aa ja! Det gik ogsaa til en
Tid, men han var ikke rig nok til i Længden at være »viveur« i
Paris, og de Glæder, hans pekuniære Midler kunde overkomme,
blev han snart væmmelig ved.
Men derude i den lille By sank han delvis hen i sin
sarkastiske Flegma hjemme fra og genvandt Ævnen til at dræbe
Tiden ved at læse lidt, spasere lidt, gaa i Teatret, køre i Droske,
til at finde løs og vekslende Omgang blandt tilrejsende
Skandinaver, hos hvilke han fandt et ret villigt Øre for Sarkasmerne
over Livet der hjemme. Dem forstod de helt godt og nød dem
med den almenmenneskelige Interesse for Bagtalelse. De nød
ogsaa Sarkasmerne over Livet i Paris, det Liv, som de ikke
forstod, men som de følte Smaafolks Misundelse over. Der var slet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
