Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Herre Gud — nu havde man glædet sig til at ligge og
i al Uskyldighed slurfe Lys og Luft og Duft! — Det er egentlig
et svinagtigt Klima, det franske, ikke stort bedre end vort eget.
— Der er egentlig ikke menneskeligt Klima paa denne Side Alperne
og Pyrenæerne — og paa den anden Side er det i Grunden ogsaa
snavs. Havde jeg ikke i Forfjor Regn ti Dage i Neapel i Marts?
Var der ikke koldt og graat, da jeg kom til Granada først i
April? Nej ... Hvem der nu kunde et Citat af Salomons
Ordsprog eller Prædikerens Højsang over de jordiske Tings forbandede
Indretning.
Han spyttede ud ad Vinduet efter sin sidste burschikose
Vittighed og sin pjaskvaade Cigaretstump.
Sætte sig og læse paa denne Tid af Dagen! Det var ganske
imod Georg Jørgensens Vaner, der, efterat han var naaet til
Pebersvendealderen, vare aldeles uforanderlige,, naar han laa stille
paa et Sted.
Med en Blanding af Selvironi og Fortvivlelse udbrød han:
— Hvad Fanden kan der nu vise sig og fordrive Tiden
for mig i de første Par Timers Tid?
Jo Gud ske Lov! Der kom Bud efter hans Vasketøj i
Dag! Det skulde tælles, saa skulde Vaskesedlen skrives. Det var
herligt, saa gik den Tid. Og saa kom jo Vaskekonens Pige, den
grinagtige, store tykke Jeanne, som man kunde sige til alt, hvad
man havde Lyst til uden at fremtvinge saa meget som en
Antydning af Rødme.
Georg Jørgensen gjorde sit Vasketøj i Stand, omhyggelig
og langsomt for at trække Tiden ud, pustede et Øjeblik; drak et
Glas Vermouth og Vand og sagde:
— Og saa til det literære Arbejde!
skrev Vaskesedlen med næsten kalligrafisk Sirlighed, tændte
en frisk Cigaret og ventede paa Jeanne.
En halv Times Tid varede det, saa knagede Trappen under
tunge dumpe Skridt, en Lyd, som om Sandsække bleve satte paa
Trinene. Saa lød der Pusten, saa bankede det paa Døren.
— Kom ind!
Ind kom en høj og før Kvinde af ubestemmelig Alder, dog
næppe stort over tredive Aar. Paa det ubedækkede Hoved
struttede et tæt, stridt, kruset sortebrunt Haar rebelsk ud.
Ansigtet havde en ensformig Farve, bleg-graalig med lidt gul Tone.
Næsen var lille, kroget og fast som et Uglenæb, Kinderne fede,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
