Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Munden stor med stærke røde Læber, Øjnene var sorte-graa og
för om til alle Sider i Stuen med et lystigt Blik, der syntes at
spejde efter noget, der kunde faa Ejerinden til at le. Hun saa
ud, som hun maatte og skulde le, og da Georg Jørgensen blev ved
at se paa hende, uden at en Muskel fortrak sig i hans Ansigt, og
uden at et Aandepust løftede et Haar i hans blonde Moustacher,
endte det, som sædvanlig med, at hun brød ud i en Latter, saa
hendes Dobbelthage og store Bryst dirrede om Kap med de Puder,
som Embonpointet havde frembragt mellem hendes Armhuler og
Hofter. Alt dette Kød bølgede ugenert, ti der var intet Snørliv
under den højrøde uldne Kamisol, som bedækkede hendes
Overkrop, og det sorte uldne Skørt var sikkert Underkroppens eneste
Klædningsstykke foruden de hvide Strømper og de grønne Morgensko.
Man skulde ikke tro det efter denne Beskrivelse — men
alligevel saa Jeanne ganske godt ud. Der var noget sundt, noget
storslaaet frisk ved hende.
— Hvad Fanden ler De ad Jeanne? spurgte Jørgensen.
— Ad Dem, Monsieur Georges, med Deres Tilladelse. De
ser ud, som en Præst havde nægtet Dem Syndsforladelse.
— Og De ser saa lystig og glad ud, som om De lige var
bleven let forløst med et sundt og velskabt Drengebarn.
— De er et godt Hoved, Monsieur, De har gættet rigtigt.
Jeg har endogsaa faaet tre Børn paa én Gang.
— Og hvem er den meget ærede Fader, om jeg maa
spørge?
— Det er, saa vidt Mørket har tilladt mig at skønne det,
Madame Berthes, min Naboerskes Hankat.
— Naa, saadan. Det er altsaa Deres Hunkat, der er bleven
forløst, ikke Dem selv.
— Jeg er Mø, jeg er Pige, Hr. Georges.
— Har været ... Men jeg véd fra sikker Kilde, at De har
en Arving med den afdøde Bisp af Orleans, Monseigneur Dupanloup.
— Uh, polisson! hvinede Jeanne af Latter og lod sig falde
om i en Stol, nær ved at kvæles.
Da hun var kommen til sig selv, sagde hun:
— Ja nu et Spøg, et andet Alvor, Hr. Georges. Om nu
saa var? Jeg har saa tit ondt af de stakkels Præster. Kender
De ham — aa den store kønne Karl — der er Lærer i Sainte
Geneviéve-Skolen oppe paa Torvet. Sikken han er skabt!
Han har en Nakke som en Tyr og et Par Ben i de sorte Strømper,
Tilskueren. 1890. 3
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
