Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
som de fleste langbuksede Herrer maatte misunde ham. Og er
han ikke skabt som et andet Mandfolk? ... Det er Synd, det er
stor Synd, at man er saa onde mod Præster, der ... beviser, at
de er Mennesker.
— Ja, men det er jeg ikke. Hvis jeg var Pave i Rom, saa
skulde jeg gøre den Præst til Kardinal, som fik de fleste Børn
med det størst mulige Antal Kvinder.
Jeanne fik et nyt altbetvingende Latteranfald, tog sig i det
som før og sagde:
— Saadan burde man ikke tale, selv for Spøg, og Paven
han maa have udtrykkelig Befaling fra Kristus til at forbyde
Præsterne at gifte sig, men derfor er de jo rigtignok ogsaa, som
de er, ved Skriftemaal ... det forstaar sig.
— Har en Præst nogensinde været elskovsfuld mod Dem i
Skriftestolen, Jeanne?
— Naa da! Lad os ikke tale om det!
— Vil De gæme gaa til Skrifte.
— Det er man jo nødt til, naar man ikke vil leve i bar
Synd ligesom de umælende. For vi falder akkurat i de samme
Synder som de umælende; vi stjæler ligesom min Minette der
hjemme, hver paa sin Maade, for vil en give mig, hvad jeg
sætter paa min Regning første Gang, skøndt det er mere, end jeg
kan gøre Fordring paa, saa tager jeg det, fordi jeg er fattig ...
Med Kærlighed ... Ja næsten med alt muligt, gaar det jo
lige-saadan. Men saa har vi det Fortrin, at vi kan bede om
Tilgivelse for vore Synder og faa den. Derfor er Religionen nødvendig,
og derfor er jeg rasende paa Republiken, som vil afskaffe den,
og hvis jeg var Mandfolk, vilde jeg stemme for General Boulanger,
bare fordi han vil holde paa Religionen ... Rigtig, Hr. Georges,
Tøjet stemmer ganske med Listen.
Hun lagde Tøjet i et stort Lagen, snørede det sammen til
en Bylt ved at slaa en Knude af Lagenets Flige med en saadan
Kraft, at det knagede gennem Lærredets Traadmasse.
Georg Jørgensen saa paa hende, som hun laa med det ene Knæ
paa Gulvet, det andet Ben strakt ud under Skørtet, med langt
fint Smalben og en ikke altfor fyldig Læg. Lyset fra Vinduet gav
den kraftige Nakke en gyldenvarm Tone. Haaret saa ud, som det
gnistrede. Den store, kraftige solbrændte Haand tog sig godt ud
under det skrappe Tag, hvormed den knyttede Knuden. Hun var
køn trods sine kolossale Former; Gu’ var hun saa!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
