Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
det er dog et Slags Liv. . . . Det render hensigtsløst som Floden,
som alle disse Mandfolk og Fruentimmer . . . som disse Lømler
af Kaproere. . . . Jeg sidder og roder i Jorden . . . gider ikke
tænke . . . tvinges til det . . . jeg vil Dit og gør Dat . . . eller
jeg vil ingen Ting og gør ingen Ting. . . . Sludder! Jeg vil vende
mig om mod denne spadserende Sværm ... se at træffe et eller
andet, jeg kan faa et Grin over. . . . Puh! ... At grine! . . .
Det er den eneste Livsytring, jeg er i Stand til at præstere. . . .
Han blev saa led ved sig selv, at han havde Lyst til at
spytte sig selv i Ansigtet. Alle de Smaaklatter, der blev pirret
op i hans Sind, var ved at samle sig til en stor tyngende Klump
i Følelsen af, hvor unyttig han havde været, var og altid vilde blive.
— Skulde jeg komme til at tude? Da min Moder døde,
tudede jeg. Skulde jeg give mig til at tude over mig selv? . . .
Uh — Omgang mod Naturen!
Crimen læsæ bestialitatis!
Han følte en Bevægelse i sit Smilebaand ved den tarvelige
latinske Brander, som faldt ham ind. Han satte sig om paa det
Sæde af Bænken, som vendte ud mod Floden.
Der kom i nogen Frastand et Par, som saa grinagtigt nok
ud: Et tykt Fruentimmer, barhovedet, men med kaffebrun ulden
Kjole og lakerede Sko med store Silkesløjfer paa de smaa Fødder,
med Skørter, som susede under de Dansetrin, hun gjorde, mens
hendes Ben i de kødfarvede Strømper saas til Knæerne, et ranglet,
skindmagert Mandfolk med høj Cylinderhat, lang sort Redingote,
graa og sortstribede Benklæder, Cigaret hængende i Mundvigen,
holdende Damen ved Fingerspidserne og sekonderende hendes
kankan-antydende Dansetrin med svage Antydninger til en Menuet____
Ingen standsede eller syntes at more sig over dem. De fik Lov
til at danse fort
— Min Sæl ... det er jo Jeanne! Ha, ha, ha!
Georg Jørgensen kom virkelig til at le.
... Ha, ha! Hun danser s’gu med hele sin Krop, med
alt sit Kød; med Kinder, med Gorge, med Hofter, med Lægge....
Alt bævrer som en Side Flæsk paa en Trillebør. . . . Hvad Pokker
er det for en Spirrevip? ... Er det hendes „hommea ? Hun maa
jo kunne æde ham i én Mundfuld som et Par grillerede Frølaar.
Pludselig standsede Jeanne med et Ryk, saa brat, at Modslaget
fik Kavalleren til at tumle tilbage. Han havde nær sat sig paa
Stien, men han reddede Værdigheden og ved en behændig Pirouette
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
