- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
44

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Ja, lad ham bare faa den.

— Ja, men saa kommer De til at laane mig 40 Centimer,
for det skal være god Absinth, og jeg har ingen Penge.

— Kan han ikke betale selv?

De skal faa de 40 Centimer igen paa næste Vaskeregning.

— Er De fra Forstanden, Jeanne? Jeg vil gærne traktere
Dem, men ham . . .

Er De jaloux? Paa Léonce? Paa min Coco, min
Hanekylling, min Hankattekilling? ... Coco ... bliv stolt ... rejs dig!
vil Du straks udfordre den Herre, den kvenske Dyrlæge, han er
jaloux paa dig og begærer mig til Ægte ... han vil snappe din
tykke Jeannette fra dig.

Fyren rejste sig, satte sin Hat til Rette, strøg sin Smule
Skæg og forsøgte paa at faa gjort sit Blik forbitret, mens han
sagde til Georg Jørgensen:

— Min Herre ... vil De behage at forklare Dem!

Men næppe havde han faaet Ordene og Blikket lavet til
Rette, før Jeanne skubbede til ham, saa han faldt tilbage i Sædet.
Hun sagde:

— Godt, godt, pænt gjort, min Kat, men det er ikke min
Mening at lade dig æde af en Isbjørn. ... Ja, om Forladelse
Hr. Georges, men her i dette Lokale følger vi den Indskrift, som
nu staar paa alle Guds hellige Huse: Frihed, Lighed og Broderskab.
Naar jeg kommer og bringer Deres rene og henter Deres smudsige
Tøj, saa skal jeg nok huske paa, hvad fine Folk kalder den sociale
Forskel. Den skal De glemme i Aften, Hr. Georges og danse
med. Tør jeg engagere Dem?

— De er aldeles gal i Aften, Jeanne. Nej, min S’æl, om
jeg danser. . . . Men, det er sandt, hvor er Jordemoderen?

— Pst, sagde Jeanne, kald hende dog Madame Berthe.
Hun sidder jo her oppe og har ventet paa, at jeg skal præsentere
Dem. ... Nu skal jeg. . . .

I det samme greb en høj, køn Fyr Jeanne om Livet, og
trak hende af Sted i en flyvende Gallopdans. Hun gjorde for en
Ordens Skyld lidt Modstand, men för saa af Sted med svingende
Lokker og Skørter.

Georg Jørgensen saå hen i den Retning, som Jeanne havde
angivet. Der sad et Par Kvinder, som nok kunde se ud til at
indtage den nævnte Samfundsstilling, men hvilken var hvilken?
Naa, det kunde endelig være det samme, for de var begge grimme

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0054.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free