Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Hun undte sig ikke den ringeste Hvil, skøndt hun blussede og
dampede.
Men hver Gang, hendes brusende Masse af Kød og Klæder
buldrede forbi hendes Kunde, Georg Jørgensen, lo hun og raabte
noget saadant som:
— Rigtig, Hr. Georges! Ryk mere og mere til højre . . .!
Nydelig? ... Ikke? ... God begyndende Forretning_____Dannet...
Kan sin Ortografi. ... En avant!
Endelig var Georg Jørgensen naaet op til den lille Dame.
Han havde lagt Mærke til, at flere »Canotiers« havde nærmet sig
hende med sikkert engagerende Hensigt, men havde tabt Modet
ved det afvisende kolde Blik fra Øjnene, hvis Farve han nu kunde
skelne var lys-staalgraa, hvis Udtryk var hvast og koldt, og som
blev haandteret som en hurtig svungen Klinge.
— En Kokotte af et lidt bedre Snit end de Hundyr, der
ellers søger her, sagde Georg Jørgensen til sig selv.
Det var ejendommeligt for ham, at han altid følte en
Slags Trøst eller Lettelse, naar det lykkedes ham at faa de
Fænomener, han mødte, saa meget som muligt reducerede til
noget, det ikke var Umagen værd at beskæftige sig videre med
end med en tørret Frugt, som man i Distraktion eller for en Slags
Tidsfordrivs Skyld smuldrer imellem sine Fingre.
Dog flyttede han hende nærmere og nærmere, langsomt,
tøvende.
Han var hende alt saa nær, at hendes Aurikelparfume stod
ham i Næsen.
— Hm . . . den Parfume vidner for Resten ogsaa om en
bedre Smag end de vamle, søde Ting, som den Slags Væsener
ellers plejer at gøre sig behagelige med. Hm, hm!
Han vilde ikke være ved, at han gjorde et Forsøg paa at
henlede hendes Opmærksomhed paa sig, men en let Hoste, som
kom paa ham, vilde maaske næppe ellers have fundet det
nødvendigt at komme til Orde.
Ikke en Bevægelse, ikke et skottende Skraablik!
Bestandig saå hun paa sine Hænder. Nu havde hun faaet
begge Handskerne trukne af og koketterede med disse bitte smaa
Tingester, som hun snart foldede fladt ud paa Kjolens sorte
Silkegrund, snart lod spille paa sine Knæ, som om det var to hvide
Mus, hun legede med.
I et Øjeblik, da hun bevægede den venstre ud til Siden,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
