Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
saa den kom ud i det tomme Rum, lod Georg Jørgensen sin
venstre gøre en ganske lille Udflugt, saa Hænderne — rent tilfældigt,
mente han — kom til at mødes i en let Berøring.
Som om hun havde følt et Bistik, för hun sammen; Blikket
hvæssedes mod hendes Nabo. Med Lynets Fart rejste hun sig, og
inden Georg Jørgensen havde faaet Tid til at besinde sig, havde
hendes lille fine Arm fat om hans Liv og med en overraskende
Kraft, som han ikke fik Tid til at modstaa eller give sig hen i,
rev hun ham ud paa Gulvet og med ind i Danserækken, mens
Hornene spillede i Galloptakt i hastig rullende Anapæstrhythmer.
Georg Jørgensen følte, at han vilde gøre sig mindre latterlig
ved at følge med end ved at staa imod, og for første Gang i
mange Aar tren han i Dansen — og det paa en Dansebod. Det
var endda godt, at ingen københavnsk Bekendt var tilstede.
Han sank forpustet ned i et andet Hjørne af Lokalet, da
han i vel ti Minuter havde anstrængt sig.
Hun havde ingen Kunster brugt af den almindelige Slags i
Dansen, ikke gjort Antydninger til at sparke ham paa Skulderen.
Han havde søgt at møde hendes Øjne, havde bestræbt sig for at
lave den forlorne Ømhed i sit Blik, som, hvor lidt end Genstanden
for den tror paa dens Oprigtighed, alligevel honoreres for Høfligheds
Skyld, eller af en vis Forretningsinteresse, ligesom Papir i Handel
og Vandel maa gælde lig med ædelt Metal.
Nej, hun saå adspredt ud, mens hendes Ben arbejdede,
mens hun mere »førte« ham end han hende.
— De ønsker, Madame . . . eller Mademoiselle ?
— Jeg er Enke, min Herre.
— Altsaa Madame — De ønsker?
— Jeanne! raabte hun.
Stemmen var spinkel, men smuk og højt klingende i ægte
Sopran som en fin Citerstræng.
Jeanne havde danset med sin »Coco«, fik ham anbragt paa
en Bænk, hvor han sad og pustede. Hun kom hen til Géorg
Jørgensen og hans Dame.
— Hvad ønsker Du, Jeanne? . . . Jeg skylder jo Dig den
Herres Bekendtskab.
— Min søde Berthe ... en Vermouth med Kirsebærsaft . . .
det er mest paa Mode nu. ... Ho — du lille Kat (hun raabte over
til sin Kavaller, der laa halv henslængt paa Bænken og havde
tændt en Cigaret) . . . bestil noget for den Føde, Du faar . . .
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
