- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
52

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Naar han lagde sig til Ro, hørte han Hornmusiken dundre
for sine Øren. Han følte noget meget let og noget meget stærkt i
sine Arme, der lindt og uimodstaaligt trak af med ham ud gennem
Verandaens Træsøjler, mellem Havens Træer, hvor de store farvede
Papirkupler gloede med dump, attraavækkende Gløden, ind i
Mørket, ned mod Floden, der laa og lurede med et stille, ondt
Grin dybt nede.

Musiken tav. Saa lød den spinkle Citherklang for hans
Øren, og fortalte i en allerhelvedes Taranteltakt en nederdrægtig
kedelig Historie, som fandtes i hundrede af de allerelendigste
Romaner, og som oven i Købet vist var Løgn fra Ende til anden.

— Nej, det er dog for galt! Fuld er jeg ikke. Men jeg
maa have ødelagt min Mave med det søde Slabberads, som man
drikker her i Frankrig.

Han lagde sig omtrent paa Tværs i Sængen.

Atter gentoges Fortællingen, atter følte han en lille tør
Haand holde hans fast, en anden gribe som en tilbageholdt Katteklo
i hans Skulder, mens noget spinkelt og smidigt, noget, som veg
fra ham og rykkede ham nær, dirrede i hans Favn. Musiken
bruste op som en Triumfmarche, der blæste en Sejersfanfare for
det, han holdt i sin Favn, og det var paa samme Tid en
Smædevise ni od ham selv, den blæste.

— Jeg har s’gu Feber.

Han tændte Lys.

Over hans Sæng hang et stort Spejl paa Væggen. Han
satte sig paa Hug, saå sit eget Ansigt og sin egen Overkrop i
Natskjorte. Han saa ud, som var han tresindstyve Aar, syntes
han. Skægget graasprængt, lange Gaasetæer om Øjnene, krum
og mager Overkrop.

Han sagde højt lige imod Spejlbilledet af sit eget Ansigt:

— Femdobbelt Idiot. ... Er Du bleven forelsket i en
fransk Jordemoder ... en forkrammet Tøs . . . en . . .?

Han blev først bange for Lyden af sin Røst, saa blev han
væmmelig ved, at han havde sagt disse Ord, ti det var jo Løgn ...
hvad brød han sig om den Ting? . . . Han rakte Tunge ad sit
Billede . . . var lige ved at spytte efter det . . . saa brast han
først i Latter . . . saa i Graad.

— Nej, jeg er syg . . . det er det hele. Jeg har forkølet
mig paa den aabne Knejpe. . . . Men sove vil jeg, min S’æl. . . .
Det koste, hvad det vil!

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0062.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free