Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Naa — lad gaa.
Hun stillede sig hen i Vinduet, som hun aabnede. Pludselig
raabte hun ud af det:
— Vil Du tale med mig, Mélanie?
En tynd Barnestemme raabte op:
— Mademoiselle Jeanne ... De maa endelig komme hjem.
Minette er lige ved at dø . . . den er bleven revet helt itu . . .
aa . . . det er rædsomt. . . . Det er Madame Berthes Hankat. ...
Georg Jørgensen vilde lige til at le, da han saå Jeanne
blive ganske bleg, støtte sig med Haanden til Karmen, saa hendes
store Buste bølge under Trøjen, gribe om Ryggen paa en Stol,
falde ned paa Sædet og — bryde ud i en heftig Hulken, derpaa
i højlydt Graad som et Barns. Afbrudte af Hulken tvang Ordene
sig frem:
— Min eneste Ven . . . min Minette! ... Aa ... om jeg
kunde vride Halsen om paa alle de Hankatte, der er til i Verden...
de væmmelige Dyr. . . .
For at anskueliggøre sin Vilje til at anrette Blodbad paa
Hankatte vred hun det store Klæde, hun holdt i Haanden, smalt
som et Tov, saa det knagede derved.
Hun greb Georg Jørgensen i Armen, saa han ømmede sig
ved Neglenes Sammenstød med hans Kød.
— De maa hjælpe ... De maa gaa med hjem til min
lille Kat.
— Er De forrykt Jeanne?
— De er jo Dyrlæge.
— Det var kun for Spøg, at jeg sagde det.
— Ja nu siger De det, fordi De er for fornem til at se til
en fattig Kat. ... Hr. Georges . . . har De da ikke Hjærte
i Livet?
— Ja, men jeg har ikke Ret til at praktisere her i Frankrig.
— Er det noget at tale om, naar det maaske gælder Liv
og Død. . . . Farvel, Hr. Georges ... De ser mig aldrig mere. . . .
Der er Deres Tøj.
Hun mere kylede end kastede hans smudsige Tøj hen paa
hans Bord, gjorde Mine til at gøre det samme med det rene,
som hun havde bragt, men standsede i Farten og sagde:
— Ja, De havde fortjænt det ... og det er ikke for Deres
Skyld ... det er for min Skyld ... for det er propert og pænt
Arbejde . . . men jeg vil ingen Penge have, for vel er jeg et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
