- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
57

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. I

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Madame Berthe vendte sig om uden at slippe Taget. Ja,
det var den samme stramme Silkekjole, den samme spidsbuede
Barm, det samme Koralhalsbaand som paa Danseboden ... og
den samme uforstyrrelige Ro i de smaa, smukke, skarpe Træk og
staalgraa, koldt glinsende Øjne.

Jeanne vilde styrte sig over hende med krumme Kløer.

— Det er Deres Kat, som . . .

Berthe saå paa hende med et myndigt Blik.

... Nu vel Jeanne; »Rigolo« har faaet sin Straf.

— Hvordan, Berthe? ... De har da ikke slaaet Deres Kat
ihjel eller hængt den, raabte Jeanne. Hendes Vrede blev til en
Art Forfærdelse. Det var dog saadant et smukt Dyr ... og
hellere vilde jeg se Grønthandlerskens væmmelige Kat med det
store og det lille Øje hængt for mine Øjne, end Deres Rigolo ...
for egentlig fostod jeg godt, at Rigolo kunde blive arrig og jaloux
paa det skidne Dyr. ...

— Stille, Jeanne, stille. Nej jeg har sendt Rigolo i en
Kasse med Jærnbanen til Viroflay til en Bekendt. Lad nu
Dyrlægen se paa Minette og give et fornuftigt Skøn om dens
Tilstand. Saa vidt jeg kan se, er der ingen overhængende Fare.
Skal jeg slippe Minettes Hoved, Hr. Veterinær?

Den lille Dame hæftede sine Øjne saa alvorlig spørgende,
saa myndig forskende paa Georg Jørgensen, at han ligesom blev
magnetisk tvungen ind i hendes Tankegang, og skøndt han forsikrede
sig selv, at han kun svarede hende, for at det skulde blive rigtig
Grin, sagde han saa alvorlig, som om han virkelig havde været
Dyrlæge:

— Ja, det kan De godt . . . blot et frisk Omslag, saa
behøver De ikke at holde. . . .

— Slip Léonce. De bløder jo . . . sagde Berthe til den
unge Fyr.

»Professoren« slap straks og saå paa sine blodige Fingre,
derpaa op paa et gammelt Lommeur i forgyldt Kasse, som var
sat under en lille Kuppel — vistnok et forhenværende stort Vinglas,
som Foden var slaaet af, men hvis Brøst var skjult ved omhyggelig
Tilslibning. Et Ur under en Kuppel er uundværlig i enhver Stue i
Frankrig, der tilstræber en lille Smule Elegance, og som »respekterer
sig selv.«

— Hvor er Jeanne? . . . Jeanne? raabte Madame Berthe
skingert og højt. . . . Léonce . . . hvor blev hun af?

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0067.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free