Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
et stort Antal af Verdens berømteste Mænd har lidt af Epilepsi
med Konvulsioner eller af den Svimmelhed eller det sygelige
Baseri, som formentlig kun er Varianter deraf eller Ækvivalenter
derfor1). Vi kan f. Eks. nævne Julius Cæsar, Muhamed, Paulus,
Peter den store, Napoleon, Karl den 5te, Richelieu, Petrarka,
Moliére, Swift, Flaubert, Dostojewski, Håndel.
Det er imidlertid forholdsvis sjældent, at Epilepsien hos Genierne
optræder i sin konvulsive Form, og Erfaringen lærer, at der hvor
Kramperne er sjældnere, træder det psykiske Ækvivalent i Stedet
for, o: i dette Tilfælde de geniale Frembringelser. Men efter
Forf.’s Mening bevises Identiteten mellem Geni og Epilepsi især
dog ved Analogien mellem de epileptiske Anfald og Inspirationens
Øjeblikke, ved den virksomme og mægtige Ubevidsthed, der i det
ene Tilfælde skaber Værker, i det andet fremkalder
Krampetrækninger.
Mod Lombrosos Opfattelse er det let at rejse Indvendinger,
ti man kan uden at søge længe nævne en Del berømte Navne,
som det vil være grumme svært at faa Epilepsien til at fæste sig
ved, selv med Anvendelse af den meget rummelige Opfattelse af
Sygdommen, som nyere Studier tillader. Utvivlsomt vil, som
allerede nævnt ved Omtalen af Cavour og Darwin, forskellige
Omstændigheder, i en Mængde Tilfælde undgaa Omgivelsernes Op- *)
*) „Selv under fredelige Samtaler er Napoleons Holdning aggressiv og
kamplysten ; frivillig eller ufrivillig løfter han Haanden; man føler at han vil
slaa, og i Mellemtiden fornærmer han. I sin Korrespondance med
Fyrsterne, i sine officielle Proklamationer, i sine Samtaler med
Ambassadørerne og endog under sine offentlige Audienser, udfordrer, truer og udæsker
han. Han behandler sin Modstander med haanlig Overlegenhed, og
undertiden fornærmer han ham endog lige op i Øjnene og kaster ham
de mest ærekrænkende Beskyldninger i Ansigtet; han omtaler hans
Privatlivs, hans Kabinets, hans Soveværelses Hemmeligheder, han
æreskænder og bagvasker hans Ministre, hans Hof og hans Hustru (i
Bulletinerne 9. 17. 18. 19. bagvasker han Dronningen af Preussen); han saarer
ham forsætlig paa det ømme Sted, lader ham vide, at han er en Nar,
en bedragen Ægtemand, en medskyldig i Snigmord; han antager over
for ham en Tone som en Dommer, der dømmer en Forbryder, eller som
en overordnet, der skænder paa en underordnet, i bedste Fald som en
Lærer, der viser en Elev til Rette.’
I Taines „Napoleon Bonaparte", hvoraf dette er Citat, faar man det
fuldstændige Billede af psykisk Epilepsi med dens utrolige
Storhedsvanvid og Impulser og den komplette Mangel paa moralsk Sans.
Tilskueren. 1890. 5
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
