Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
I Italien 1870:
1 Sindssyg for 1775 Katoliker.
1 — - 384 Jøder.
Ganske vist findes der blandt Jøderne et større Antal
Oldinge — altsaa ogsaa flere Tilfælde af Hjæmeblødhed — men
til Gengæld saa at sige ingen Alkoholister, noget der spiller en
stor Rolle i en Sindssygestatistik.
Naar nu disse Tal sammenholdes med det ubestridelig
større Kontingent af geniale Personer Jøderne afgiver, har vi her
en ny Parallel mellem Sindssyge og Geni.
Med Hensyn til Geniets Afkom slutter Lombroso sig til
den ligeledes af mig fremsatte Opfattelse, at den geniale Personlighed
foruden at være sin Slægts Kulmination ofte er dens Afslutning.
Eller som en fransk Digter udtrykker det:
Les grands esprits, d’ailleurs trés-estimables
ont trés peu de talent pour former leur semblables.
Allerede af den Grund maa man forholde sig skeptisk
overfor dem der mener, at Genialitet hyppig nedarves.
Sindssyge er som bekendt i højeste^Grad arvelig, saa en
Analogi her vilde tilsyneladende stemme fortræffelig med den
Opfattelse af Geniets Væsen, Forf. gør sig til Talsmand for, men
han afslutter ikke des mindre sine Undersøgelser med følgende
Bemærkning: »Med ganske faa Undtagelser har Genialitet kun en
ringe Tilbøjelighed til at gaa i Arv, men Navnets Prestige gør at
den falder mere i Øjnenes Han giver Dante Ret i at
„Kun gælden ser man Stammens Dyd sig brede til Gren og Blad.“
(Skærsilden.)
For at undgaa enhver Misforstaaelse havde jeg udtrykkelig
formuleret Loven saaledes: »Genialitet gaar ikke i Arv, meget
berømte Personer faar ikke meget berømte Børn.« Et af de
faa Tilfælde hvor man ser stor Genialitet nedarves er i den
Bachske Familje; men J. Sebastian er en Kæmpe ved Siden af
sine Børn, Dekadencen er iøjnespringende endogsaa her.
I Hr. Niels Møllers ovennævnte Anmældelse udelades Ordet
»meget« af Citatet. Hr. N. M. er i øvrigt kommen til det
mærkelige Resultat, at Faderens Berømmelse kvæler Barnets
medfødte Genialitet, »ti han har hverken Tid eller Lyst til at give
sig af med Barnets Opdragelse.« — Skøndt man er vant til at se
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
