Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Alfr. Bramsen: Geni og Sindssyge
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Opdragelsens Virkninger stærkt overvurderede, stejler man dog
ved dette. Den 12aarige Blaise Pascal udfandt paa egen Haand
Geometriens Grundsætninger uagtet Faderen bestemt modsatte
sig, at han paa det Tidspunk fik ringeste Undervisning i Matematik.
»Man skal — skriver Helvétius — kunne opdrage en Bjørn til at
danse, men aldrig i Verden et Menneske til Geni.«
Den tyske Filosof Fr. Nietzsche opstiller ganske vist — se
Dr. G. Brandes’s Analyse i Tilskueren 1889, P. 576 — som et
Kulturformaal »at vi stadig bør arbejde paa at frembringe
enkelte store Mennesker;« men det kunde være interessant at vide,
hvorledes N. tænker sig Enkelthederne ved denne
Frembringelsesproces. Med det samme kan vi muligvis faa lidt Besked om
Beskaffenheden af det »Jordsmon, som udfordres for at det geniale
kan skyde op.« — N.’s Bebrejdelser mod Menneskeslægten for
Uvirksomhed paa dette Omraade forekommer mig meget ubillige
saa længe der faktisk intet bestemt vides om Betingelserne for
Geniets Frembrud og Trivsel. Hvem kan f. Eks. besvare det
forholdsvis simple Spørgsmaal: hvorfor er den franske Malerkunst
i Øjeblikket i Tilbagegang, hvorimod Nordens Kunst er i
Fremgang? —
Tidligere synes det som om stærke sociale Bevægelser,
Krig og Uro har været en fortræffelig Jordbund for Geniet til at
spire og vokse i. Det 16de Aarhundrede, Raphaels, Michelangelos,
Copernicus’ og Luthers Tid er ogsaa fortrinsvis Kampens og
Brydningens Tid, saa vel i religiøs, literær, politisk som i
videnskabelig Henseende. I Athen stod Fjenden hvert Øjeblik for
Portene, og hvad det indre angik var den mest feterede Borger
i Dag i Virkeligheden udsat for at maatte gaa i Landflygtighed
i Morgen. Det stemmer ogsaa godt med den Opfattelse af Geniet
som vi her hævder: at Genialitet, ligesom Sindssyge, har
fortræffelige Livsbetingelser overalt hvor Livet er intensivest, stærkest
bevæget.
I mere fredelige, industrielle Tider, hvor det først og
fremmest drejer sig om at bevare det man besidder, hvoraf jo
meget er overleveret, dér trives de ekstravagante Hoveder næppe
saa godt; men paa den anden Side undergaar Geni naturligvis
ogsaa — ligesom Sindssyge — betydelige Modifikationer
efter-haanden som Civilisationen skrider frem og samtidig
Nervesystemet forandres. Bliver Voldsomheden og den frapperende
Originalitet mindre, vil Finheden og Harmonien, og ligeledes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
