- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
77

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

— Aa, nej, aa, nej, værgede Fru Etvøs sig mat og knappede
de øverste Knapper i Livet: der stod et Par
Lommetørklædesnipper frem over Underlivet. Fru Etvøs maatte nødvendig
hjælpe lidt efter paa Fladheden, naar hun var i den Silke.

— Men din Broche, Mo’er, mindede Emmeline.

Brochen kom paa. Det var en stor rødmosset Mosaikamor,
som glad afskød sin Pil — Fru Etvøs bar den til alle Festiviteter.

Etvøs slog Døren op: Naa — er du færdig? sagde han og
skubbede hende bort fra Spejlet:

— Ja — naar de bare var her, sagde han, bare de alle
var her ...

Det var Adjunktens hele Sorg: at han ikke skulde faa hele
Skaren sammen.

Fru Etvøs var inde i Spisestuen; hun arrangerede for
hundred’ Gang de mange Enebærkviste, hvormed hun havde fyldt
de Kronbergske Opsatser.

Det slog et Par haarde Slag paa den yderste Dør — det
var Cerlachius, som sagde, han vilde bare sé ind om, før han
trak i Kisteklædeme.

Han smækkede med Tungen af den megen Madlugt, og
vilde løbe igen:

— Det er sandt, lille Frue, sagde han, Karlen kommer hen
med no’en Flasker. Brofeld véd, hvad de skal drikkes til ...

Det var for at faa dét sagt, han var kommen. Cerlachius
havde megen Mistillid til de Etvøsske Vinsorter.

Fru Etvøs fulgte ham ud.

— Mo’er, bi lidt, sagde Emmeline, da hun kom ind igen.
Hun satte dog en Smule Blæk, der paa det hvide, i Ærmegabet.

Det havde ringet.

De var der.

Alle Døre i det Etvøsske Paulun drønede paa én Gang op
og i som under Jordskælv saa alle Gulve rystede.

— Min Pige, skreg Etvøs fra Stuen: du skal vel være inde.
Selv løb han ud.

— Ja, ja, Etvøs — men Inga ...

Det var, som de alle drejede rundt om hinanden — et
halvt Minut, ligesom Faar under Torden.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0087.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free