Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Sér du, sagde Etvøs, der var fuldkommen febrilsk: at
det er en meget behagelig Dame.
Fru Etvøs fandt hende ikke just behagelig, men hun havde
overhovedet ikke ventet noget behageligt; hun stod foran Bordet
og førte Hænderne over hinanden:
— Der er ikke i Ovnen, sagde hun blot.
— Men én maa vel være der inde, för hun op igen
og gik ind.
— Was meinen denn eigentlich die Kerls? hørte hun Fru
Simonin sige højt henne ved Vinduet, hvor hun skændtes med
Violinisten.
Det ringede; det var Generalens.
— »Nu har vi demt, sagde Etvøs, der strejfede op og ned
forbi Spisebordet: »nu er de der«. Han turde ikke gaa ind.
Det blev ved at ringe og der kom flere Gæster — fler og
fler, Etvøs hørte Stemmerne i Gangen.
— Nu maa der rettes an, sagde Fru Etvøs, der kom ud,
højrød i sit Hoved. Hr. Etvøs gav sig noget at bestille med
Vinen og sagde:
— Hvordan gaar det, Adolfa?
— Der er ikke i Ovnen, sagde hun blot igen og gik ud,
mod Køkkenet.
I den lille mørke Gang stod Emmeline, som ikke holdt det
ud inde hos de andre: Er Generalens der, Mo’er? hvidskede hun.
— Ja, svarte Fru Etvøs og gik ind i Køkkenet:
— Nu venter vi kun paa Lektorens, sagde hun hastig.
— Og de smaa Vandbakkelser, sagde Madam Brofeld, hvis
Stemme fik ligesom en noget skarpere Klang, naar det nærmede
sig Anretningen.
— Er de her ikke? sagde Fru Etvøs forvildet; hun vidste
ikke, hvor hun skulde være: noget galt var der allevegne: og
hun gik ind i Spisestuen igen og flyttede Tallerkenstabler og
Flasker meningsløst rundt paa et Anrettebord i Krogen:
— Men jeg skal huske Anderssons, sagde hun
(Anderssons var den svigtende Bager) en anden Gang, en anden Gang,
sagde hun, som skulde Etvøs’ have Diner igen i den kommende Uge.
— Mo’er, hvidskede Emmeline, der var fulgt ind med
hende og lyttede ved Stuedøren: der er ingen, som taler.
— Nej, sagde Fru Etvøs overbevist.
— Jo — nu Frøken Zelchen, mældte Emmeline.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
