- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
85

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-i Otez (ja, sagde hun, og han løste Agraffen, der
begyndte at gaa rundt, mens Fru Simonin igen slog over i Tysken
og fortalte om, hvordan hun havde spillet Billard med Majestæten
Kong Alfons.

Agraffen gik fra Haand til Haand, mens Fru Simonin blev
ved at fortælle, saa det summede med kongelige Navne rundt om
de kronbergske Opsatser, og alle hørte med glade og skinnende
Ansigter, som faldt al den Hof-Sol paa dem selv, der var her til
Bords med Berømtheden,

En efter en følte atter Trang til at drikke med Værtens,
og der var en stadig Nikken og Skaalen over Bordet med Tak
og Tak tilbage — kun Lektorinden sad lige upaavirket og holdt
Agraffen fra sig, som om den. lugtede stygt:

— Naa, lad os hellere sige, den er fra en Prins, sagde
hun og lod den gaa videre, saa Fru Etvøs fik den i sine magre
Fingre: bun kendte, ikke Livet igen, Fru Etvøs:

— Aa — at det skulde hænde hos os, sagde hun og sad
og drejede Perlesmykket i sin -Haand.

— Mais, madame, vous oubliez votre bock, sagde General-

inden og pegede over paa den ankomne Flaske, som Fru Simonin
lod staa. • -

De havde naaet Stegen, som Ericsson, der havde faaet
tømt adskillige Vinrester paa Marschen gennem den lille Gang, bød
om med smaa opmuntrende Skulderknups til Kendinger — Ericsson
havde den Vane at protegere visse Yndlinge under Serveringen —
og Fru Etvøs tænkte pludselig paa Inga og rejste sig stille, da
Etvøs iped ét stod op; og hun satte sig igen, som blev hun
trykket til Jorden:

— Etvøs — Etvø3 vilde tale,

— Nu skaaler Adjunkten, raabte Silla, der bar Kompotten,
i Forbifart og slog Døren op til Indelukket, hvor Emmeline sad
paa Sængekanten ved et Lys i en Flaske og sled med den Hvide:
der skulde med Blonder dækkes en sidstfe Rift, mens Inga
kulde-gysende ventede i et lille Skørt:

— Adjunkten skaaler, hørte man Silla igen i Køkkenet.

Emmeline sad ganske stiv, foran Lyset, med Hænderne i

sit Skød — man hørte alt gennem de aabnede Døre.

. Etvøs stod lidt, saa sagde han med. en lav Stemme og lige
tæt ind paa Fru Simonin: . : ’

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0095.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free