Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Jeg vilde kun takke Dem — takke Dem fordi De i Dag
har givet os Glæde og Glans––––-og Glans, sagde han sagtere,
mens han stirrede frem over Bordet og tav igen, han fandt
ikke flere Ord.
Der var stille lidt. Saa raabte de alle Hurra, ni Gange
og alle Herrerne brød op, under Støj, for at klinke med Fru
Simonin.
Fru Etvøs sad og saå op mod hende, der smilte over alle
de bukkende Ansigter — ogsaa Generalinden havde rejst sig i
sit Silke:
— Hvor De maa være lykkelig, sagde Fru Etvøs halvsagte,
dvælende til Tenoren og tog ikke Øjnene derfra.
— Aa, nej, svarte han kun langsomt og stirrede, han
ogsaa, frem for sig — en anden Vej.
Inga var inde ved Efterretten. Mens hun gik fra Skød til
Skød, kom Fru Simonin i Tanker om sin- Agraf. Den fandtes
landet hos Vicekonsulens Dame.
De brød op fra Bordet, og der blev en høj Takken fra
alle Stuer, hvor alle talte, muntre og mætte, og Etvøs gik fra
Favn til Favn: —
— Tak, min Broer, sagde Silfverhjelm og slog Adjunkten
fast paa begge Skulderblade.
Fru Etvøs gik mellem Damerne fra Haand til Haand.
— Dejlig Dag, sagde Fru Linden og trykkede hendes
Fingre med sine svære Hænder, før hun tungt faldt ned paa et
af de Etvøsske Arrangementer:
— Aa — Gud ske Lov, sagde hun og sukkede langt og
befriet.
Fru Etvøs var gaaet videre. Hvad hver enkelt sagde hørte
hun slet ikke, men hun saå dem smile og vidste det var venligt
— mens hun ligesom gled fra Kreds til Kreds. Hos Lektorinden
stod der ogsaa to Damer, som tog hende længe i Haanden og
talte om, hvor godt alt var gaaet:
— Og det er ikke let, naar man til med maa laane sig frem,
sagde Lektorinden.
— Aa, nej, brød Fru Etvøs ud og trykkede hendes
Haand fast — hun var altfor lykkelig til at føle nogen Brodd. Hun
gik forbi Fru Simonin — der med Truppen havde trukket sig lidt
tilbage imod Vinduerne: Na, Kinder, sagde hun, schwer mit so
verschiedenen Wölfen zu heulen — og hun gik hen og tog Cerlachius
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
