Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— Nu har man for Resten først Røsten, sagde han og slog
sig ind mod Struben.
Saa vendte han tilbage til Stuen, og Damerne samledes i
en Kreds for at sige ham Behageligheder: •
— Nej vist, sagde han, man har jo ikke glemt alt: det
blusser op i de begejstrede Øjeblikke.
Men pludselig blev han distræt og stöd og stirrede med et
Par tomme Øjne, til han brød ud af Kredsen med et brat:
»Undskyld«. Han havde faaet Øje paa Violinisten, der endnu ikke
havde udtalt sig.
Han skød hen imod Violinspilleren med mange sære Kast
med Hovedet, og han begyndte en Samtale om Kunstsang: han
vidste ikke, hvordan de Folk ansatte Tonen.
Og midt i det sagde han med et kort lille Nik — halvhøjt,
saadan som Kolleger imellem —:
— Naa — hvordan var’et saa?
Violinisten saå først lidt paa ham — han havde ikke mere
Tanken ved de Etvøsske Ydelser — før han sagde:
— Jo, det er en overordentlig udholdende Stemme.
Der gik et Lys hen over Etvøs’ Ansigt:
— Ikke sandt? sagde han og nikkede med et ubeskrivelig
tilfredsstillet Tonefald:
— Man véd dog noget om Sang, sagde han og talte længe
om, hvordan han ansatte Tonen.
Generalinden havde allerede faaet Overkastet om sig for at
bryde op, og Fru Simonin kom op af Stolen, lidt vel hastigt:
— Ja — gehen wir, sagde hun og tog et langt Ryk
i sine Handsker.
Der blev et stort Opbrud af alle Damer, mens Fru Etvøs
kom ind fra Adjunktens Stue:
— Allerede, sagde hun, men skal det være allerede ...
— Saa brat det dog kom, sagde hun og tog Haand efter
Haand.
— Naa, De maa saamæn være træt, sagde Fru von
Linden og slog hende ned paa begge Skuldre.
— Aa, nej, aa, nej, sagde Fru Etvøs kun og rystede paa
Hovedet, mens hun beholdt hver enkelt Haand, som vilere hun
slet ikke slippe den:
— Men det er jo slet ikke saa silde, sagde hun til Lektorinden.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
