Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Herman Bang: En dejlig Dag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Døren til Gangen stod aaben, som gennem en Taage saå
hun Damerne én efter én forsvinde ind i de store Kaaber ...
Men Herrerne var ikke saadan til straks at faa med, de
drak endnu, de raabte ogsaa Hurra for hende, og hun drak
med et Øjeblik — til ogsaa de var ude, og hun hørte dem bare
tumle i den yderste Gang:
Det var Cerlachius’ Stemme:
— Saa drak vi det festlige Bæger, sagde han.
Nu slog Gadedøren i.
Fru Etvøs hørte endnu Stemmerne langs ,ad Gaden. San
blev ogsaa dér stille.
Længe gik hun om, som lyttede hun endnu efter den døde
Støj — rundt om stod Flet stolene forladte, Bordet var fuldt af
de halvtømte Glas.
Lysene i Stagerne slukkede hun, ét efter ét — af økonomisk
Vane — saa kun Lampen brændte og der blev halvmørkt igen.
Men saa faldt hun pludselig sammen og hun græd igen,
med Hovedet ned mod sit gamle Klaver.
Det var Silla, der vækkede hende. Madam Brofeld ventede
paa at sige Farvel.
Fru Etvøs gik ud i Køkkenet, hvor Madam Brofeld sad
meget tilknappet ved Vandspanden. Hun takkede saa mange,
mange Gange, sagde hun med sin Stemme, der var usikker af
Graaden endnu.
— Det var ogsaa den store Bryllupsanretning, sagde
Madam Brofeld, der ikke bevægede sig.
— Men det har da ingen Hast, sagde Fru- Etvøs, der satte
sig paa Blokken og tog Kogekonens Hænder, hendes ogsaa: man
kan vel tale lidt, sagde hun, det ær da ikke. saa silde .
Men Madam Brofeld havde Hast: Det var ikke før sin
Fornøjelse, hun kogte rundt om — med si.n Sygdom. Men
man havde Børn, syv Børn, og Brofeld, han var ikke paalidelig.
Værst var’et de Dage, hun var ude.
Madam Brofeld sad og talte i én Tone med É^nene ned isit Skød.
Fru Etvøs hørte knap, hun sad kun, med Ansigtet vej.
Siden af Madammens og rystede paa Hovedet:
— Ja vel, ja vel, sagde hun ligesom et Omkvæd.
Men saa vaagnede hun og sagde: Men har Defaaét
no’et? ... De har jo ikke faaet no’et — med hjem. Der er da
Munde nok, som maa smage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
