- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
100

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - Dr. F. J. Meier: Et Par Notitser om Alteret i vor Frelsers Kirke

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og forsømmelig, det er ogsaa muligt, at der har været andre
Grunde, til at Arbejdet trak ud i det uendelige. Arbejdskraft synes
Heimbrod i det mindste ikke at have savnet, da han i 1728 holdt
seks Svende. Rigtignok maatte han i 1726 gøre 37 Kaminer til
Fredensborg, saa det og andet Arbejde har maaske optaget det
meste af hans Tid og kun levnet ham Stunder til at arbejde paa
Alteret i Ny og Næ. Men Krieger har sikkert mange Gange været
nær ved at tabe Taalmodigheden over ham, og i en Skrivelse til
højere Vedkommende udtaler han sig meget skarpt om Heimbrods
Arbejde og Sendrægtighed, hvorimod han priser en anden samtidig
Billedhugger, Ehbisch, for Flid og Duelighed.

Hofbilledhugger Johan Frederik Ehbisch var født i
København 1668 og døde sammesteds den 6te Maj 1748. Han
var en ikke uhabil Kunstner for sin Tid. Han har saaledes
bl. m. a. gjort det skønne gamle Alter i Trinitatis Kirke og
Prædikestolen i samme Kirke, og det herlige Stukkaturloft i Riddersalen
paa Rosenborg er gjort af ham, hans Svende og Medarbejdere.
Ehbisch synes ikke at have været synderlig overbærende stemt
mod sin Medbroder i Kunsten, Heimbrod, hvad vi ret straks skal
se Beviser paa, og en anden samtidig Billedhugger, Joh. Adam
Sturmberg, ikke heller. Denne.sidste, som i øvrigt ikke var
større Kunstner end Heimbrod, var Broder til den i 1722 eller 1723
afdøde Billedhugger Johan Kristofer Sturmberg, af hvem adskillige
store Værker, — som Kristian V. og hans Dronnings Monumenter
i Roskilde, det uhyre Relief i Kancellibygningens Fronton o. a. m., —
ere bevarede, og som i sin Tid nød et ikke ringe Ry, for derpaa
at synke i en saa fuldstændig Glemsel, at man endnu for ti Aar
siden ikke kendte et eneste af hans mange bevarede Værker, næppe
en Gang hans Navn. Weilbachs Kunstnerleksikon, ved hverken ud
eller ind om ham.

Da nu Heimbrod endelig langt om længe, — naar se vi
os i Øjeblikket ikke i Stand til at sige, — mente at være færdig
med sit Arbejde paa det titommældte Alter, til stor Glæde for
Krieger, der var den ansvarshavende og vistnok ofte havde faaet
knubbede Ord at høre for Heimbrods Smøleris Skyld, fik nys
nævnte Billedhuggere Ehbisch og Adam Sturmberg fra højereSteder
Ordre til at tage Heimbrods Arbejde i Øjesyn og erklære sig over
det. Og saaledes skete det. Men sikkert nok er baade Heimbrod
og Krieger bleven overmaade lange i Ansigtet, den første qua
Billedhugger, den sidste qua Ansvarshavende, da Sturmberg og

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0110.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free