Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
til Hest« og udfordre Lykken paa Valpladsen, og desuden var det
ikke skjult for ham, hvor svagt og uforberedt Frankrig i
Virkeligheden var.
Napoleon III’s legemlige og aandelige Svækkelse var allerede
i disse Aar aabenbar for alle, der kom i nogen nærmere Berøring
med ham, og den er vel den vigtigste af alle de Faktorer, der
skabte Frankrigs Nederlag 1866. Under et Ophold i Paris i
Januar 1865 fandt Grev Vitzthum Hofkredsene meget bestyrtede
over en Begivenhed, som da lige var hændet Kejseren. Under
et Ophold hos en bekendt Kurtisane, Marguerite Bellanger, var
han falden i en langvarig Bevidstløshedstilstand, under hvilken han
blev bragt til Tuilerierne. Efter flere Timers Forløb lykkedes det
at kalde ham til Live igen, men han var i lang Tid derefter
meget svag, og ved denne Lejlighed skal ogsaa de første
Symptomer paa den Sygdom, af hvilken han flere Aar senere døde,
have vist sig. Hans Helbred var ogsaa i den følgende Tid
vaklende, og hans intellektuelle og moralske Ævner i kendelig
Aftagen. Forskellige indbyrdes stridende Indflydelser fik nu en
Magt over ham som ingensinde tidligere. Kejserinde Eugenie
havde ved den omtalte Lejlighed vist sig som en ret tolerant
Hustru: hun fik den kompromitterende Dame fjærnet, men i øvrigt
skal det gode Forhold mellem hende og Kejseren ikke være bleven
forstyrret; blot krævede hun i den følgende Tid mere direkte
Indflydelse paa Regeringen, og hun skal ofte have overværet
Statsraadsmøderne. En Indflydelse af stik modsat Art gjorde sig
fra nu af ogsaa gældende: med Prins Jeröme Napoleon var
det paa Grund af hans Optræden i Anledning af Begivenheden
kommen til en Forsoning, og medens Kejserinden virkede i
ultra-montan og preusserfjendtlig Aand, forfulgte Prinsen helt modsatte
Interesser og var en ivrig Yen af den italienske Udvidelsespolitik
og af den preussisk-italienske Alliance. En lignende dobbelt
Retning gjorde sig gældende i Ministeriet: Droyn de Lhuys var
nærmest østerrigsk, Rouher nærmest preussisk sindet, og
sandsynligvis maa Kejserens forunderlig slyngede Veje og tit indbyrdes
modstridende Handlinger ikke blot forklares af hans dybt
indgroede Tilbøjelighed for smaalig Snedighed og fordækt Intriguespil,
men ogsaa af en svag Mands Eftergivenhed overfor modsatte ■
Paavirkninger. Det er saaledes ret paafaldende at se ham i April
1866 godkende den preussisk-italienske Alliance og Maaneden
efter — som rimeligt var, forgæves — bestræbe sig for at faa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
