- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
114

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Liberal af reneste Vand, der kun tragtede efter at gøre
Hertugdømmerne til en Tumleplads for alskens liberale Journalister og
Politikere, — til »et andet Coburg« som Bismarck udtrykte sig.

Denne delvis preusservenlige Retning ved det østerrigske
Hof repræsenteredes navnlig af Grev Moritz Esterhazy, »der
heimliche Moritz«, som han sædvanlig kaldtes; denne Mand var,
skøndt kun Minister uden Portefeuille, den østerrigske
Udenrigspolitiks egentlige Leder, men skyede at træde frem og tage
Ansvaret overfor Offentligheden. Udenrigsministeren, Grev
Mens-dorff, gav i Virkeligheden kun Navn til, og om han end oftere
havde Fornemmelsen af, at den Politik, Grev Esterhazy anbefalede,
kun kunde føre til Ulykke, savnede han dog den Energi og
politiske Indsigt, som var fornøden til at sætte noget igennem. Da
Grev Vitzthum flere Aar efter i en Samtale med MensdorfT kom
tilbage til dette uheldige Forhold, fik han følgende Svar: »Ingen
har følt det tungere end jeg; men hvad skulde jeg gøre? Jeg
havde ikke ringeste Forstand paa Politik og havde ogsaa flere
Gange sagt det til Kejseren. Men nu var jeg jo Kavallerigeneral,
og min Krigsherre havde befalet mig at overtage Portefeuillen;
saaledes maatte jeg altsaa, enten jeg holdt af det eller ikke, finde
mig i, at en øvet Diplomat, der ikke havde Mod til selv at
paatage sig det fulde Ansvar, blev stillet mig ved Siden«. Ikke uden
Grund knytter Forfatteren hertil den Bemærkning, at »store Riger
i vore Dage ikke mere lade sig regere paa den Maade«.

Det foreløbige Resultat blev saa, at man for den kære
Freds Skyld gik ind paa Overenskomsten i Gastein af August
1865. Mellemstaternes Diplomati modvirkede forgæves denne Traktat,
der gav Preussen saa gode Kort paa Haanden og i alle Maader
stillede Østerrig saa ugunstigt, at Bismarck med Rette kunde
triumfere over den som over en halvt vunden Sejer. Den
østerrigske Gesandt, Blome, der sammen med ham undertegnede
Konventionen, fortalte kort efter, at Bismarck, »før endnu Blækket
var bleven tørt«, havde tilraabt ham: »Naa, det vilde jeg dog
have forsvoret, at jeg skulde finde en østerrigsk Diplomat, som
vilde skrive under paa det«.

Grev Vitzthum var i Wien i Dagene omkring Slaget ved
Sadowa, og Skildringen af, hvad han her blev Vidne til, er et af
de virkningsfuldeste Afsnit i hans Bog. Hans første Gang, da
han d. 30 Juni kom til den østerrigske Hovedstad, var til
Udenrigsministeren, Grev Mensdorff. »Hans Forværelse, som i Schwarzen-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0124.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free