- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
115

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Januar - N. Neergaard: Fra det tyske Riges Tilblivelsestid

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

bergs Dage altid vrimlede af Folk,–––––var nu tomt. Tjæneren

var formelig forundret over, at der var nogen, som vilde tale med
Ministeren. Jeg fandt Mensdorff paa den samme Plads, hvor jeg
havde set den gamle Fyrst Metternich og Fyrst Felix
Schwarzen-berg. Han var et Billede paa Fortvivlelsen. Det var
hjærte-skærende at se denne højhjærtede Fædrelandsven, sin Kejsers tro
Tjæner, i en saadan Tilstand under Forudfølelsen af den
Katastrofe, der nærmede sig*. De Efterretninger, Mensdorff kunde give
sin Ven, gik da ogsaa kun ud paa Tab og Tilbagegang: overalt
havde Preussernes Bagladegeværer gjort den samme forbløffende
og demoraliserende Virkning paa de østerrigske Tropper.

Saa kommer Skildringen af den sachsiske Konges Modtagelse
paa Banegaarden i Wien Natten efter Slaget: han vidste endnu
intet om Nederlaget og hilste smilende paa Kejseren, som blev
den, der gav ham den første Efterretning om den Ulykke, der
havde ramt dem begge. — I de følgende Dage var Stemningen i
Wien naturligvis stærkt bevæget, men det var Frygten for en
fjendtlig Okkupation og Uviljen mod de Ledende, navnlig den
tidligere saa populære Benedek, som var de fremherskende Følelser.
Til patriotiske Lidenskaber mærkede man blandt Befolkningen
intet, og der sporedes ingen Stemning for at fortsætte Modstanden.
De fremmede Diplomater undredes over den Ligegyldighed, der
vistes overalt i Landet; ingen Friskarer dannedes, intet Spor af
selvstændigt Initiativ nogensteds. Forfatteren giver vistnok den
rette Forklaring i de Ord, hvormed han slutter denne Del af sin
Skildring: »Til selvstændig Tænken og Handlen havde Metternich
jo ikke opdraget sin Kejsers Undersaatter; og en fælles-østerrigsk
Nationalfølelse var ikke fremgaaet af 1848’s Storme«.

Grev Vitzthums Virksomhed i selve England bragte i disse
Aar kun et saare negativt Resultat. Han synes inden Krigen at
have hengivet sig til Illusioner om Betydningen af de Sympatier
for Østerrig og Mellemstaterne, han i Englands ledende Kredse
mente at spore, men hvor lidet der var at bygge herpaa, viste sig
tilstrækkeligt,. saa snart Lykken begyndte at gaa Østerrig imod.
Allerede det, at de preussiske Tropper uden Modstand kunde
besætte Sachsen og Hannover, bragte de østerrigske Sympatier ned
til Nulpunktet, og Afgørelsen ved Sadowa fremkaldte et
fuldstændigt Omslag. Man havde.i England, som de fleste andre

8*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0125.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free