Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
senere fører dem hen. Jeg klamrede mig saa fast til det, at jeg
for ikke at komme til at opgive det, greb en, som jeg senere
indsåa, umulig Udvej, Distinktionen mellem Tro og Viden,
saa-ledes som den lærtes af S. Kierkegaard og R. Nielsen. Gennem
den Tids indre Erfaringer og Kampe mener jeg at have vundet
en Sans for Betydningen af personligt, inderligt Liv og en
For-staaelse af det religiøse Liv, som ingen Kritik og ingen
videnskabelig Analyse senere har svækket, saa meget end min egen
Tro har ændret sig. Dogmernes ubetingede Uholdbarhed blev for
mig kun den ene Side af Sagen. Den Overbevisning har dannet
sig hos mig, at det religiøse Problem først stiller sig i sin fulde
Dybde, naar man gaar nærmere’ ind paa Betydningen af det
menneskelige Følelsesliv, som har affødt Dogmerne, og som har
haft sin Næring og sit Tilhold i dem. Den Forandring,
Følelseslivet vil undergaa, naar dette dogmatiske Tilhold helt falder bort,
kan man endnu næppe danne sig nogen Forestilling om. Baade
fra konservativ og fra radikal Side er man dog, tror jeg, tilbøjelig
til at overdrive Forandringerne, — hist, fordi man er vant til at
knytte alle Livsværdier til de dogmatiske Forestillinger, — her,
fordi den polemiske Holdning overfor Dogmerne let udvider sig til
ogsaa at gælde Følelser, der en Stund fik Luft i Dogmerne, men
i sig selv ville kunne faa Luft paa anden Vis. Særligt er der
overordentlig meget af Kristendommens etiske Indhold, som kan
beholde sin Værdi, selv om de dogmatiske Støtter, det hidtil
hvilede paa, faldt bort. I den aandelige Udvikling virker
Motivforskydningens Lov, i Følge hvilken Følelser og Institutioner, som
Menneskeslægten er kommen til og har levet sig ind i under visse
Motivers Indflydelse (her: under Indflydelse af Troen paa det
overnaturlige), kunne bevare déres Liv og deres Betydning under
Indflydelse af helt andre Motiver end de oprindelige (her:, den
rent humane Sympati og Indsigten i Betingelserne for Slægtens
sunde, harmoniske Udvikling). Denne Lov er paa det etiske og
sociale Omraade, hvad Loven om Energiens Bestaaen er paa det
fysiske Omraade. Naturligvis gælder denne Parallel kun med den
Forskel, som Forskellen mellem en etisk-social og en fysisk Lov
medfører. Men saa meget staar fast: Menneskene have i deres
religiøse Forestillinger udtrykt nogle af deres allervæsentligste
Livserfaringer, som ikke behøve at gaa tabt, og som ikke bør
gaa tabt for Slægtens fortsatte Liv, selv om deres hidtilværende
Iklædning falder bort og maa falde bort. — Jeg lægger overalt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
