Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
dens Værdi dermed ogsaa var afgjort. Han erklærer udtrykkeligt
Behandlingen af det første Spørgsmaal for Middel til Afgørelsen
af det andet (Genealogie der Moral, p. IX), og begge Dele slaa
hele Bogen igennem over i hinanden. Af sin Teori om Moralens
Oprindelse udleder han en Forkastelse af den hidtil udviklede
Morals Værdi, og paa den anden Side er det tydeligt nok, at han
har lagt sin egen sygelige Antipati mod Demokrati og Socialisme
over i de gamle Slægters Tankegang, i hvis Foragt for de lavere
staaende Stænder eller Racer han .finder Moralens Udspring.
- 4. Hvad selve Nietzsches »Moralgenealogi« angaar, fandt
jeg en Modsigelse i den, da han anser de reaktive Følelser, d. v. s.
dem, der fremkaldes ved Trang til Modvirken overfor andre, for
siettere end de aktive, som ikke i den Grad ere bestemte udefra.
»Det aktive, angribende, overgribende Menneske«, siger Nietzsche
(Geneal. der Moral p. 64), »staar bestandig Retfærdigheden hundrede
Skridt nærmere end det reaktive; det er for ham aldeles ikke
nødvendigt at vurdere sin Genstand paa falsk og forud indtagen
Vis, saaledes som det reaktive Menneske gør og maa gøre«. Jeg
bemærkede hertil, at Foragt lige saa vel er en reaktiv Følelse
som Nag, og at jeg ikke kunde indse, hvorfor den forulæmpedes
og nedtrampedes Hævnlyst skulde være lavere og uædlere end
Selvfølelsen og Foragten hos den, der tramper paa ham. Foragt
og Nag svare i psykologisk Henseende ganske til hinanden. Begge
opstaa kun ved bestemt udprægede Modsætningsforhold og regnes
derfor gæme af Psykologerne til hvad man paa Tysk kalder
»Erwiederungsgefiihle« (Smign. A. Horwicz: Psychologische
Analysen. II, 2. p. 325 f.). I sin aristokratiske Iver har Nietzsche her
gjort Vold paa Psykologien.
Dr. Brandes mener, at den aristokratiske Selvfølelse og
Foragt overfor andre vel er en relativ Følelse, men ikke nogen
reaktiv Følelse. Denne Distinktion kender Nietzsche ikke. Lige
efter at han, som anført, har erklæret det »aktive« Menneske for
bedre end det »reaktive«, bebrejder han den moderne Biologi, at
den har borteskamoteret Begrebet om den egentlige Aktivitet.
»Man stiller »»Tillæmpelsen«« i Forgrunden, det vil sige, en Aktivitet
af anden Rang, en blot Reaktivitet« (Anf. Skr. p. 69). Altsaa
han hævder udtrykkeligt, at der skal gives Følelser, som ikke bero
paa Tillæmpelse, d. v. s., ikke ere bestemte ved Forhold til noget
ydre, ikke ere relative, og at den aristokratiske Selvfølelse skal
være af denne Art. Har jeg da ikke Ret i min Indvending, at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
