Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en saadan Selvfølelse ikke kan opstaa uden i Modsætning til og
som aandelig Modvirken mod Svagheden og Usselheden, og at den
altsaa lige saa vel er en »reaktiv« Følelse som Naget, der udspringer
som Modvirken mod Forulæmpelse? — Dersom »reaktive« Følelser
ere af lav Natur, saa passer det paa Foragten lige saa vel som
paa Naget, og hans Teori om hins naturlige Ædelhed falder
sammen. —
Ved sin Lovprisning af Foragten og ved sin Paastand om
Naget og Misundelsen som herskende hos den store Masse viser
Nietzsche sig besjælet af en af de værste af de Stemninger, som
Militarismen har fremkaldt indenfor det tyske Folk i visse Kredse.
Overmod og Ringeagt have udviklet sig hos de herskende Klasser,
naturligvis med mange hæderlige Undtagelser. Selv ved de
Statsforanstaltninger, man hidtil har sat i Værk for at lindre de sociale
Ulæmper, ytrer der sig baade i Anlægget og Gennemførelsen en
Mistanke mod enhver selvstændig Livsytring fra neden, enhver
Fordring om Selvstyrelse. Man er tilbøjelig til at se den hele
socialdemokratiske Bevægelse som udsprungen af Nag og Misundelse,
hvad den dog sikkert ikke er i nogen højere Grad end en hvilken
som helst anden Standsrejsning, om hvilken Historien bærer
Vidnesbyrd. Noget af det, som er Nietzsche mest imod i Nutiden,
er dens Utilbøjelighed til at lade sig regere, hvad han kalder dens
»Misarchisme«. Det synes da, at den Selvraadighed, Dr. Brandes
i Tilslutning til Nietzsche har anbefalet, i Følge Mesteren selv
allerede praktiseres i fuldt Maal, — rigtignok af de mange, ikke
af de udvalgte faa. Men hvorledes skal man drage Grænsen?
Og var det i hvert Tilfælde ikke bedst ikke at tale for meget
om den nye Lære, for at dens Praktisering kunde blive
forbeholdt de udvalgte? —
Det vilde efter den literaturhistoriske Metode, som Dr. Brandes
plejer at anvende (rigtignok sjældent paa Forfattere, han i
Øjeblikket sympatiserer med), have ligget ham nær at betragte Nietzsche
som Udtryk for visse Strømninger indenfor det moderne tyske
Aandsliv. Baade paa Grund af Nietzsches Begavelse og paa Grund
af hans Sygelighed faar saa meget i den almindelige Tilstand Luft
gennem ham paa særlig intensiv Maade. I Lyset af sine Stemninger
betragter han saa hele Verdenshistorien, især Moralens og
Religionens Udvikling. Ikke som filosofisk Teori, men som Replik
eller Monolog have hans Ord Interesse. —
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
