Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Harald Høffding: Gensvar til Dr. Georg Brandes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
, Inden jeg forlader Nietzsche, vil jeg endnu slaa fast, at
Dr. Brandes i sin anden Artikel aldeles ikke har svaret noget
som helst paa selve Hovedpunkterne i min Kritik af
Nietzsches Moralgenealogi (se min Artikel »Demokratisk
Radikalisme«, »Tilskueren«. November - December Hæftet 1889,
p. 869 f. og 871 f.), altsaa af det hos Nietzsche, hvorpaa
den hele Teori om aristokratisk Radikalisme tilsidst
grunder sig. — Dette vil vise sig at hænge sammen med den
ejendommelige Beskaffenhed af Dr. Brandes’ Svar i det hele.
III.
Det var to Hovedpunkter i Artiklen »Aristokratisk Radikalisme«,
min Indsigelse drejede sig om: !) Teorien om de store Mennesker,
og *) Velfærdsmoralens Gyldighed. Lad os se, hvorledes disse to
Stridspunkter stille sig efter Dr. G. Brandes’ sidste Udtalelse.
1. Hvad der gav Dr. Brandes’ Artikel »Aristokratisk
Radikalisme« dens Betydning og voldte dens store Virkning, var, at
naar man holdt sig til den hele Stemning og Tankegang i den
og særligt mærkede sig enkelte Kraftsteder, maatte man faa ud,
at han (i Tilslutning til Nietzsche) proklamerede, at den historiske
Udviklings Maal var naaet i de forholdsvis faa store Mennesker, i
Forhold til hvilke alle andre kun vare Midler og Omveje, naar de
da ikke vare Hindringer. Det er denne Sætning, som — hvis
den virkelig ligger i Artiklen — giver denne dens Nyhed og
berettiger den Opsigt, den har vakt. Det er denne Sætning, og kun
den, jeg har angrebet. Men jeg tog straks et Forbehold, idet jeg
ikke klart kunde se, om det virkelig var Meningen at opstille
den nævnte Sætning, da andre Udtalelser tydede paa, at hine
store Mennesker dog tillige skulde betragtes som Midler og
Redskaber for Slægtens fortsatte Liv og Udvikling. Hvis dette er
Meningen, sagde jeg, bortfalder al min Betænkelighed og hele
min Kritik.
Dr. Brandes har nu selv erklæret, at dette sidste har været
hans Mening, og Sagen er for saa vidt klar. Han maa jo selv
bedst vide, hvad han har ment. Jeg vil kun sige, at han da har
været meget uheldig med at udtrykke sig. Hans Erklæring vil
sikkert vække Forbavselse hos Læserne af hans første Artikel,
ikke mindst hos dem, der i god Tro have dateret en ny Æra fra
de store Ord (ti andet var det altsaa ikke), den indeholdt.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
