Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Georg Jørgensens sidste Reg’se-Æventyr.
vi.
Berthe og Georg Jørgensen sad alene foran Jeannes Sæng
og Kattens Sygeleje i Kurven. Georg Jørgensen lo nok indvendig
ad Situationen, men hvad Fanden skulde dette herre dog blive
til? Han følte sig flov under den lange Pavse, som indtraadte
efter Jeannes Bortgang.
Berthe havde lagt et nyt koldt Kompres paa Minettes Øje.
Katten syntes at sove rolig.
Hun sad stadig bøjet over den lille Kurv. — Nej hvor var
hun nydelig støbt! — En Statuette i Bronce. Hvor fristede de
fra den smalle Midie fint ud ad løbende Linjer Georg Jørgensen
til at lægge sin Arm om hende.... »Nej, lad mig dog ikke blive
rent rundtosset!«
Hun blev ved at tie og se paa Katten, der i Søvne dovent
strakte alle fire Ben langt ud; Madame Berthe blev ved at ruge
over den med Øjnene, som om Georg Jørgensen ikke var til Stede.
»Mon det er lutter Koketteri af den lille Edderkop?«
Han syntes endelig, at han burde sige noget.
— Katten fejler ingen Ting. Det er lutter Skaberi.
— De har jo selv raadet til kolde Omslag. ... Saaret over
Øjet er jo tydeligt–-Der var jo Blod_______Men det kan være, at
Jeanne har taget for galt paa Veje. Det kommer af hendes gode
Hjærte, hun kan ikke taale at se nogen af Guds Skabninger lide.
Jeg har heller ikke sendt Rigolo til Viroflay.
— At hun bliver ved at glo paa den Kat! At hun ikke
kan se paa mig!
Georg Jørgensen sagde disse Ord højt paa Dansk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
