Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
kold Kylling og en Flaske Bordeaux med og spise ganske alene
paa en af de smaa Øer ... og om Vinteren ... saa en Gang om
Maaneden paa Komedie ... Gymnase, Vaudeville, Varietés,
Porte-Saint Martin ... en ganske enkelt Gang i Frangais og i Operaen ...
man købte et Klaver, gjorde Bekendtskab med én, som kunde
spille paa det ... og saa dansede man ... i sin egen Salon ... og
først og fremmest: man maatte hjælpe den gode Jeanne til en
Stilling, som satte hende i Stand til at komme i éns Hus uden
Anstød_____For Jeanne, min Herre, Jeanne skylder jeg evigt Venskab,
om end hun staar under os i Dannelse.
Hun drejede sig brat om og fæstede sine Øjne lige paa
Georg Jørgensen. Var Øjnene varmere end ellers?... Vist er det,
at der ligesom var en livligere Glans i dem og et stærkere Spil i
de farvede Reflekser, der løb om Pupillerne.
Hendes Arme sank ned, og Hænderne hang løst over Hofterne;
hun ligesom løsnede stramme Staalfjedre i sin Krop, idet hun
gentog:
— Naar jeg tænker paa stakkels Jeanne, bliver mit Hjærte
ømt, min Herre. Hun har Følelser, der hæver hende højt over
hendes Stand, hun har kun én Fejl: hun mangler Ærgerrighed––––-
Ikke sandt? Vi skal være gode mod Jeanne.
Det var dog henrivende, som hendes Stemme lød, nu da
den blev blødere og ømmere. Georg Jørgensen fandt hende
ligefrem smuk.
Som forsøgsvis famlede han efter hendes højre Haand, hun
hjalp ikke til, gjorde .heller ingen Modstand. Han fandt den,
tøvede lidt, inden han trykkede den; hun tav og gengældte Trykket,
men havde vendt Hovedet paa Siden igen og saå ud i Luften som
før. Georg Jørgensen trykkede, hun trykkede igen ... det blev til
to, tre dobbelte Haandtryk, saa blev Georg Jørgensen flov, vidste
ikke ret, hvad han skulde gøre. AI Tænkning standsede i ham;
han følte noget ulme i sig, der kunde slaa ud i Flamme, hvis han
turde lade det raade. Han kneb Tænderne sammen, lukkede
Øjnene fast i.
Da han aabnede dem igen, fandt han hendes Ansigt nær
ved sit. Hun havde drejet sig om, og alt i hendes Øjne lo tæt
op mod hans.
Han greb hende om Livet, kyssede og kyssede hende. Hun
gengældte hans Kys. Nu lukkede hun Øjnene, mens Georg
Jørgensen slugte hendes Ansigt med sine.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
