Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Fanden lod jeg hende slippe . eller hvorfor Fanden vilde jeg
røre ved det hysteriske Skabedyr?
Frokosten satte ham i bedre Humør.
— Hvis man nu kunde eller gad skrive, tænkte han, mens
han nippede til sin Kaffekognak under Kaféens Solsejl, saa kunde
man lave en Feuilletonartikel og tjæne til en Operabillet______Jeg
tror for Resten alligevel, jeg vil dyrke dette Bekendtskab med
Jordemoderaspiranten. Nu er hun s’gu ikke farlig.... Kritsch ...
Kratsch —! Hvor det knagede i hende, da jeg holdt hende om
Livet... og hvor jeg kunde mærke Tænderne gennem hendes Kys!
VII.
Da Georg Jørgensen den næste Morgen sad i sin Stue foran
det aabne Vindue, hvorigennem Vinden sagte og velgørende strøg
over hans Kinder, med Kaffekoppen staaende paa Kaminen,
Cigaretten i Munden og sin danske Avis i Haanden, som han lige
havde læst, befandt han sig vel. Han havde med Interesse fulgt
en Beretning om en Katastrofe, som var overgaaet et københavnsk
Forlystelsesetablissement. Selve Katastrofen vakte egentlig ingen
Følelser hos ham; nej han nød Mindet om nogle ret behagelige
Aftener i samme Etablissement, han morede sig ved at lade hjemlige
Fysiognomier passere forbi sig i Fantasien. Det var dog nogle
gemytlige og pudsige Fyre, alligevel var han glad over, at han
havde dem paa Afstand.
Det var en af hans Lediggængerfornøjelser i Erindringen at
genleve, hvad der var mødt ham i Livet og at lade Billederne
glide vekslende forbi sig. Nu kom Turen til Gaarsdagens
Oplevelser.
De var egentlig ogsaa ret grinagtige. Men nu var den Pølse
ude. Den skulde være ude. Han vilde forhøre sig hos sin Værtinde
om en ny Vaskekone. Han gad ikke mere høre Jeannes Sludder.
Han skulde nok sørge for at holde hendes Efterfølgerske adskillige
Skridt længere borte fra Livet og undgaa alt Maskepi med hende.
Saa tænkte han: Ja, men det er dog Synd for den skikkelige
Tøs. Hun, som giver sine fattige Skillinger til den Fyrs Studeringer!
Har jeg nogensinde i mit Liv opofret mig for en anden?
Det var da ogsaa forbandet, at jeg just skulde komme til
at tænke paa, hvor unyttigt et Menneske jeg har været i mit Liv!
Nu sad jeg og havde det saa godt her__________Nu gider jeg ingen
Ting. Hvad skal jeg faa Dagen til at gaa med?
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
