Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Jo — der var en Slags fjærde Sal. Georg Jørgensen
opdagede to smaa Kvistvinduer oppe i Saddeltagets lodrette Parti
mellem de ottekantede Skiferplader.
— Jeg vil ikke opholde Dem, naar De skal til Frokost.
— Turde jeg spørge Hr. Doktoren, hvad Klokken er. Jeg
tror, jeg har glemt ... ja, jeg har virkelig glemt mit Ur.
Han rodede flygtig i sin Vestelomme, mens Georg Jørgensen
trak sit Guldur op og lod Guldpladen over Skiven springe op.
Den unge Fyr saå graadig ned paa det.
— Klokken er et Kvarter over ti.
— Ah — saa har jeg næsten to Timer.. .. Undskyld, jeg
husker ikke Deres Navn ... jeg kan vel heller ikke lære at sige
det, for jeg kender ikke de gotho-germaniske Sprog ... jeg kalder
Dem da Hr. Doktor_______De er jo Veterinær?
— Nej, det er Snak____Jeg er ikke mere Veterinær end De.
Georg Jørgensen fortrød straks, at han havde fordærvet en
Spas ved dette Opspring af gammel dansk Studenterselvfølelse.
Den Lille sagde:
— Aha ... maaske Zoolog.
— Ja, svarede Georg Jørgensen. Han gad ikke være over
videre Forklaring, men sagde:
— Turde jeg saa byde Dem at drikke en Absinth i Café
du Commerce?
— Men Deres Frokost hos Madame Berthe, Hr. Professor?
— Vi kan sende en Fyr fra Kaféen og afbestille den, sagde
den’Lille og knejsede som en kalkunsk Kylling.
— Tør De det?
— Om jeg tør? (Stemmen slog fra Bas over i Diskant).
Jeg er en uafhængig ung Videnskabsdyrker. Det vil sige, jeg
dyrker de klassiske Fag, og har, med Deres Tilladelse, ingen stor
Respekt for de eksakte. Om Forladelse! For de Fag er positivistiske,
og jeg er Idealist. Jeg har læst noget af Victor Cousin og af
afdøde Caro.
— Jeg be’r. Jeg har ikke læst et Ord af de Herrer.
— Siden Racine er der ingen Poesi mere i Frankrig. Da
Literaturen forlod den klassiske Bane, forvildede den sig.
— Kanske. Jeg forstaar mig ikke stort paa det.
Jeg forstaar mig ikke heller paa Naturvidenskaberne. Jeg
er aldeles Klassiker.
De var komne udenfor Kaféen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
