Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— To Absinther, bestilte den unge Fyr.
Opvarteren standsede ikke, gik forbi det Bord, de havde
sat sig ved, som om han ikke havde hørt, hvad der blev bestilt!
Den Lille tav med en halv arrig, halv resigneret Mine, raabte paa
to Absinther, da Opvarteren anden Gang strøg forbi. Samme
Resultat. Da raabte Georg Jørgensen paa to Absinther.
— Straks Herre, svarede Opvarteren.
— De har en meget stærk Stemme, min Herre, mumlede
den Lille surt, tog en Portemonnæ frem, som Georg Jørgensen
tydelig mindedes at have set i Jeannes Haand for lange Tider
siden, og som nu saa meget havareret ud. Han ragede længe i
den, som søgte han efter aftalte Penge. Foran ham stod længst
Opvarteren, hvis brune Øjne hvilede paa ham, ironisk undersøgende.
Endelig sagde Opvarteren:
— Jeg kan godt bytte, hvis Herren ikke har Smaamønt.
Den Lille rødmede og tog til Sidelommen i sin langskødede
Frakke, rystede paa Hovedet og mumlede noget om, at han
maatte have glemt sin Brevtaske. Opvarteren blev staaende
ubarmhjærtig ubevægelig, stadig smilende, mens han klaskede let
med Tungen, som en Kusk med sin Pisk, naar han vil opmuntre
Hesten til at lade det gaa lidt rask. Georg Jørgensen var
ondskabsfuld nok til at nyde den lille Fyrs Forlegenhed et Minuts Tid
eller saa, inden han sagde:
— Jeg har Smaapenge — og kastede et Frankstykke hen
ad Bordets Zinkplade.
— Undskyld ...jeg skal huske det til næste Gang, sagde
den Lille stammende og satte for Værdighedens Skyld sin Stemme
ned i Bas.
Derpaa sagde han til Opvarteren:
— Kan jeg faa et Bud hen til Madame Berthe i
Kongresgaden Nr. 69 og faa sagt, at jeg ikke kommer til Frokost. Rask ...
forstaar De?...
Han tog Portemonnæen op og leverede et Sølvstykke paa
50 Centimer til Opvarteren.
— Resten er til Dem.
— Fortræffeligt, svarede Opvarteren og bukkede dybt. Skal
øjeblikkelig blive besørget.
— Vil De spise Frokost med mig? spurgte Georg Jørgensen
»Professoren«.
— Tak ... hvis det ikke generer.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
