- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
169

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Jeg véd meget godt, at de i Deres Land sætte Shakespeare højere,
men deri er jeg aldeles uenig.

— Det er kedeligt nok for Shakespeare.

— De maa ikke være ironisk, naar jeg er bedrøvet. For
jeg kan ingen Vegne komme.

Den Lille søgte at betvinge et Graadudbrud med sin Serviet.

— Naa, naa.... Jeg mente blot, at den ene kan være lige
saa god som den anden, sagde Georg Jørgensen og klappede den
Lille ned over hans udskaarne Pandehaar.

— Ja, sagde den Lille, for jeg mener, at Frankrig er
van-slægtet.

— De er mod Republiken.

— Aldeles. Republiken vil modarbejde den klassiske, det

vil sige, den græske og latinske Dannelse, og naar man har haft
saa megen Umage som jeg med at erhverve en lille, bitte Smule
af den, og bare stræber efter at faa Bachelier-Eksamen, saa kan
man have Lov til at være forbitret paa disse Positivister og ...
Naturalister ... og Gomtister, og Zolaister ... og ... De bliver vel
ikke vred, for jeg ser nok, at De hører til det eksakte Fakultet_

Georg Jørgensen spurgte:

— Er Mademoiselle Jeanne paa den klassiske eller paa den
eksakte Side?

Den Lille saå paa ham og spurgte:

— Gør De Nar ad mig? ... Det taaler jeg nødig, men endnu
mindre maa De vel gøre Nar ad Mademoiselle Jeanne, for hun er
slet ikke klassisk, fordi hun ikke véd, hvad klassisk vil sige ...
hun er da snarere eksakt,... men Madame Berthe er romantisk ...
og hun er ikke til at holde ud. Derfor kan jeg ikke fordrage
Romantiken, og tog slet ikke til Paris, da Victor Hugo blev
begravet ... for han er den franske Poesis Fordærvelse, og jeg vilde
ikke deltage i at hædre den, skøndt Madame Berthe vilde betale
Rejsen.

— Saa? Har De læst noget af ham?

— Ikke et Ord. Jeg vilde finde det vanærende for mig,
hvis jeg læste noget af den Gadedreng. Jeg hader ham.

— Er De reaktionær i Politik?

— Jeg er Royalist ... det vil sige, ikke Orleanist. Jeg
holder ikke paa „le roiu, men paa „le Royu. De gode Fædre,
som underviste mig forældreløse Barn, sagde altid, at Frankrigs
egentlige Historie endte med Revolutionen; det Frankrig, som kom

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0179.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free