- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
170

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

efter, var ikke mere Frankrig. — Aa. — Frans den første, Henrik
den fjærde, Ludvig den fjortende ... dem sværmer jeg for. —

— Ogsaa Ludvig den femtende?

— Ja, han maa dog have været en meget smuk Mand.

For jeg har sét Portræter... mange Portræter af ham i Versailles-

Des værre, han skal have misbrugt sin Stillings Rettigheder . . .
men han var dog salvet med Olien fra Rheims. — Saadan nogle
Ting kan Mademoiselle Jeanne jo slet ikke forstaa... det undskylder
jeg paa Grund af hendes mangelfulde Kundskab, men at Madame
Berthe vil forsvare Victor Hugo, som hun slet ikke har læst, det
ærgrer mig, og ... jeg mistænker hende for at være Socialist.

— Fy. —

— Ja ... for det er væmmeligt, naar uvidende Personer i
det hele vover at udtale nogen Mening. ... Ned med dem! De
skal tro og lyde.

Den Lille skreg som en Krage, slog paa Bordets Zinkplade,
saa begge Likørglassene ramlede om. Georg Jørgensen rejste dem
og fyldte dem igen af Karaflen. Han mærkede, hvor den Lille
blev meddelsom, og vilde gærne »pumpe« ham end mere.

— Enden bliver dog, at De, Hr. Professor, gifter Dem med
Mademoiselle Jeanne, sagde han.

Den Lille saå paa ham med en Rest af Mistænksomhed,
som dog straks blev overvunden af Meddelelseslysten.

— Jeg har savnet mandlig Omgang, sagde han ... man
har miskendt mig, fordi jeg ikke har Omfang hverken i Længde
eller Brede. ... En ældre, videnskabelig dannet Mand vil bedre
forstaa mig end selv de bedste ældre Kvinder. ... Naturligvis ...
det bliver Enden paa det hele, at Mademoiselle Jeanne vil gifte
sig med mig, naar jeg har opnaaet en passende Stilling. Nu vel.
Hun er ældre og ... udvortes set jo betydeligere ... (han bevægede
Armene for at betegne Jeannes overlegne Omfang) . . . men ser
De (han bøjede sig fortrolig over mod Georg Jørgensen, og hans
store Øjne glimtede listigt) ... det er klogt, naar en Mand, der
har rent aandelige Formaal, har en Hustru, som kan være hans
Formynderske i alle positive Forhold, som han ved et fromt Bedrag
kan indbilde, at hun er den herskende, fordi hun tilsyneladende
ogsaa bringer ham til at lyde, medens han i højere Forstand
svæver langt over hende.

— Men om De nu, sætter jeg, blev rigtig forelsket i en
jævnaldrende.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0180.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free