Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Da den Lille havde vist sig som »Mand«, følte Georg
Jørgensen sig som Mand i anden Potens.
Den lille Dame stod en Stund ubevægelig og stirrede over
mod de to Mandfolk. Georg Jørgensen følte hendes Blik som en
hvas Knivsod, der var rettet imod ham, følte ogsaa, at han ikke
kunde møde det i ærlig Kamp med Udsigt til Sejer. Han tænkte
paa Strindbergs »Hjærnernes Kamp« praktisk bange for en saadan,
men flot protesterende i sit Indre mod Begrebets Realitet.
Damen forlod sit Stade, men sendte forinden de to et
Øjekast — stort bebrejdende og dog med et Blink af saaret Ømhed.
Hun gik uden at vende sig om og forsvandt om Hjørnet.
Den Lille tømte sit Curagaoglas, fik to Cigarretter rodet
frem af Brystlommen og bød Georg Jørgensen den ene. Saa
spurgte han:
— Hvad er Klokken?
— Ja nu maa De vist til Deres Time.
— Ja, ja–-
Han skyndte sig bort. Aldrig saa snart var han borte, før
det gjorde Georg Jørgensen bitterlig ondt, at han havde gjort de
to stakkels Fruentimmer Fortræd. Men det var en Æressag for
ham at drille dem. Han havde i Dag taget Revanche for i Gaar og
vundet Sejer i »Hjærnernes Kamp« ved at undgaa Madame Berthes
blanke Øjne. Ved Tanken om den lille fine Skikkelse, der gik
forladt og overvunden, alene og skuffet hen ad Fortovet, tog
Medlidenheden Magten. Han mente nu at have Lov til at ynkes over
hende som Alexander Magnus over Darejos Kodomannos.
Han udtalte indvendig det sidste Navn, som her skrevet
staar; han reserverede sig selv en ironisk Udgang fra Scenen,
gennem hvilken han kunde redde sig uden at blive latterlig i sine
egne Øjne.
Hm! den Madame Berthe! Hun vilde ikke være nogens
Elskerinde! Pyt! Saadant et erfarent, fransk Fruentimmer!...
Ja, nu i Dag var hun naturligvis arrig. Men i Morgen_____Det var
dog et Forsøg værd______Hun er i hvert Fald ganske pikant....
Det var bedst at indstudere Rollen i Dag, at han i Morgen kunde
træde op med Sikkerhed og som den situationsbehærskende og
erfarne Mand ... nu havde han to Gange spillet Fjols. Det er
dog en dum Race, disse Franskmænd. De pjapper ud med hele
deres intime Liv — naturligvis fordi de intet virkeligt intimt har
i deres Sind .. . fordi de mangler den germaniske Inderlighed.
Tilskueren. 1890. 12
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
