Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
VIII.
Georg Jørgensen gik med raadvilde og forfængelige Naturers
Fanden i Voldske Resoluthed til det lille Hus, hvor Jeanne boede.
Han standsede i Dag ikke et Øjeblik paa Vejen, men gik fort, som
om Skæbnen havde taget ham i Nakken og drev ham af Sted.
Han saå op og ned ad Huset, huskede, at Jeanne havde
sagt, at Madame Berthe var hendes Naboerske. Umiddelbart ved
Siden af var intet Hus, men en græsbevokset, tom Byggegrund
med Stakit foran. Nogle Hunde boltrede sig i Græsset
— Det er vel Løgn som alt det andet. Hun bor vel slet
ikke i Nabolavet, den Pi-pi-Faarekylling.
Hinsides Byggegrunden stod et lille Hus paa to Etager med
fladt Tag. Det saa pavillonagtig-provisorisk ud, som om det var
slaaet op i en Fart og kunde rives ned, naar det skulde være.
I Stueetagen var der store butiksagtige Ruder, men de nederste
af dem var dækkede til af malede Brædder. Etagen benyttedes
altsaa ikke til Butik. Facaden havde kun tre Fag, hvoraf det ene
i Stuen optoges af Indgangsdøren til Huset. Den fri Rest af
Butiksruderne var indenfra helt overdækket af en Masse røde og
violette Fuchsiaer i svulmende Flor.
Paa en lille Dør, som gik ud til den meget lille, med meget
smaa lakerede ottekantede Fliser gulvlagte Entré, sad et Visitkort
fæstet med Messingstifter. Derpaa læstes: »Berthe Biart, Modes«.
Aha — hun gav sig altsaa ogsaa af med Modepynt! Som
saa mange Kokotter!
Georg Jørgensen bankede. Det franske »Kom ind« („ Entrezu)
lød klingert og højt. Han kendte saa vel Røsten.
En lille Stue, duftende af god Parfume, med en lille bitte
Kanapé, tre Stole af hvidmalet Træ med forgyldte Riller, med
stribet Sirtses Overtræk over Betrækket af himmelblaat Reps, et
lille bitte Bord som de paa Kaféen, en Himmelsæng med skinnende
hvide Gardiner, en Kamin, hvis marmorerede Hylde bar det
uund-gaaelige Taffelur med Glaskuppel og var opfyldt af Nipsdukker,
smaa Vaser med fint Græs og nysudsprungne Akaciegrene udgjorde
Møblementet.
Mellem Kaminhylden og en Stoleryg laa et Strygebræt, bag
det stod Jeanne og strøg »fint«. Hun havde taget sit røde Liv
af, og hendes Buste bovnede ugenert under Chemisen ud over
Korsettet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
