Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Nu hørte Georg Jørgensen ikke paa de enkelte Ord i denne
blidt rislende Talestrøm, men vuggede sig i dens Rhytme og
betragtede den talende.
Egentlig var hun nydelig. Hvor klædte det hende kønt at
tale, hvor bølgede Brystet prægtigt i hurtig Takt under det brogede
Klædningsstykke! Var det hele Løgn og Affektation, eller var
hendes Tale et oprigtigt Udtryk for en underlig Livsførelses Resultat
i en oprindelig brav Tankegang?
Fordømt fremmed lød det. Hans Sympati afløstes af
Mistænksomhed. Et drevent Fruentimmer! Et af de allerværste
Eksemplarer af Arten! Der maatte gøres noget .. . ellers blev
han beruset af Stemmens Klang og det lille fine, bævende Legeme
og det lille kønne Ansigt ... i Watteau-Stilen demokratiseret,
men ... dog mere end godt nok til en strandet dansk Student.
Brat udbrød Jeanne, mens hun førte Strygejærnet i
Jærn-banefart over et Stykke Tøj:
— Det er min Skyld det hele, Hr. Georges. Madame Berthe
er slet ikke Jordemoder. Havde jeg ikke troet, at De var Dyrlæge,
vilde jeg have taget helt anderledes fat paa Tingene, og saa kunde
maaske Giftermaalet alligevel være blevet ordnet, og saa... havde
Léonce maaske faaet den Undervisning, han skulde have . . .
og saa . . .
Hun saå op mod det lave Loft, op over sit Strygejærn,
der sendte Damp op, fulgte med Øjet de sig spredende Dampe,
som om hendes dristige Fremtidsdrømme spredte sig med dem.
Georg Jørgensen fandt, at han havde vrøvlet sig ind i noget,
som han maatte brat bryde ud af. Han tog sin Hat, hilste og gik.
Han sagde til sig selv paa Hjemvejen:
— Maaske kunde jeg have gjort noget godt, maaske selv
bleven lykkelig — bleven tvunget ind i nyttigt Arbejde–-Nej —
min Hjærne kan ikke kæmpe mere ... den er blød. Den ligger
under_____Fanden tage Strindberg! ... Nu vil jeg hjem, hjem til
København! for jeg er en født Tørvetriller, der burde ende som ...
som (Manden bliver arrig paa sig selv) som Embedsmand ved
Renovationen med Fribolig paa Amager Fælled.
Georg Jørgensens Energi var opbrugt for nogle Dage. Den
kom igen i Følge naturlig Reaktion. Den fik Udslag i, at han
købte en »billet mixte« til København, der gjaldt for ti Dage.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
