- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
179

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Dr. S. Schandorph: Georg Jørgensens sidste Rejse-Æventyr. II

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

IX.

Men han rejste ikke straks, han trak Tiden ud, var glad
over, at Billetten gjaldt for de ti Dage. Og han fik Aarsag til at
glæde sig derved, ti i Løbet af disse Dage modtog han Brev fra
en fordums Ven og Skolekammerat, Søn af hans Faders afdøde
Ven, Overretsassessoren, nylig fra Fuldmægtig i Kultusministeriet
avanceret op til Assessor i samme Ret, hvor hans Fader havde
beklædt samme Stilling. Han havde i nogle Aar besørget Georg
Jørgensens Pengeaffærer hjemme.

Efter at have meddelt ham den glædelige Nyhed, at han
ved en Aktiespekulation med Vennens Penge, hvortil denne havde
givet ham Tilladelse, havde for ham tjænt en Sum af 20,U00 Kroner,
efter detaillerede Oplysninger om Georg Jørgensens pekuniære
Status og gode Raad angaaende Anbringelsen af den forøgede
Formue, sluttede det lange Brev saaledes:

. . . Men jeg anser det for i alle Maader passende og heldigt,
om Du kom hjem. Du ejer nu nok, og er gammel nok til, at
det vil kunne lykkes Dig uden Anstrængelse at komme ind i en
anset Stilling i vort Samfund. Med Aarene trænger man dertil,
og den Ironi, hvormed Du i sin Tid betragtede alt sligt, kan
man ikke leve paa. Trangen til at hvile i noget positivt maa og
vil mælde sig, ogsaa hos Dig. Da jeg for et Par Aar siden i et
Brev havde raadet Dig — hellere end at drive om for Vind og
Vove og lande i Uvirksomheds- og Unytlighedsfølelsens Hypokondri
— at tage hjem og søge en nok saa beskeden Virkekreds, og i
den Anledning tilføjede: »selv om det kun var et
Rodemesterembede«, saa tog Du i Dit korte Gensvar det hele som ironisk
ment, hvad det dog slet ikke var. Men som Sagerne nu staar,
vilde det være urimeligt at anbefale Dig at aspirere til en saadan
Post, ti at det vilde være en lignende Degradation for en klassisk
dannet Mand at blive Rodemester som f. Eks. at blive
Almueskolelærer, viser sig jo fra Statens Side deri, at den, naar den vil
hædre den Art Bestillingsmænd, finder det passende at udnævne
dem til Dannebrogsmænd i Lighed med, hvad den byder
Underofficerer og Sognefogder, medens f. Eks. en Adjunkt ved en lærd
Skole i saa Fald benaades med Ridderkorset Men der findes en
anden kommunal Bestilling, hvortil der ikke kræves speciel
Uddannelse, da den tit beklædes af helt ustuderede Personer, ej
heller meget Arbejde, hvorimod man, da Posten er ulønnet, maa

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0189.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free