- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
191

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Det tredje Brev, aftrykt nedenfor, er mig overladt til
Offentliggørelse af Ejeren, Hr. Boghandler O. Wroblewsky, som
opbevarer det i sin Autografsamling. Det er stilet til H. E. Freund
og bestaar, som man ser, af to Dele: den første og største er —
naturligvis efter Thorvaldsens Opfordring — i hans Navn ført i
Pennen af Ludvig Bødtcher, der under sit Ophold i Rom trolig
hjalp Mesteren som en Slags frivillig Sekretær, og som bekendt
indlagde sig den største Fortjæneste ved at bidrage til at sikre
hans kunstneriske Efterladenskab for hans Fædreland. Kun den
rent personlige Slutningshilsen til Freund er skrevet af Thorvaldsen
selv. Om Thorvaldsens Forhold til Freund, som ovenfor er berørt,
giver Thieles store biografiske Værk over Thorvaldsen mangehaande
Oplysninger, naturligvis overvejende — skøndt ingenlunde ensidig
— fra Thorvaldsens Synspunkt, medens Victor Freund i sin Faders
Levnedsbeskrivelse betragter det fra den modsatte Side. Dette
Forhold har stor kunsthistorisk og psykologisk Interesse og
for-tjænte egentlig en grundig monografisk Behandling.

III.

(Med Bödtchers Haandskrift:)

Kjære Hr. Freund!

Rom d. 7 de August 1834.

Da det lader til at min Afreise til Danmark endnu drager
sig længere ud, og der under disse Omstændigheder ere adskjellige
Ting i Hjemmet, som jeg ønskede mig en nøjagtig Efterretning
om, saa sender jeg Dem disse Linier med min hjerteligste Hilsen
og med Bøn om at De i saa Henseende venskabeligt vil være
mig behjelpelig. —

Jeg veed nemlig Ingen til hvem jeg kunde henvende mig
bedre end til Dem for at modtage en omstændelig Beretning
an-gaaende mine hjemsendte Arbeiders Skjæbne i Kjøbenhavn1), hvad
der er udpakket og hvad endnu henstaar og hvor? hvad der har
lidt ved Transporten — kort sagt: en detailleret Fortælling af det

1) Corvetten Galathea havde 1833 bragt en stor Ladning af Thorvaldsens
Arbejder fra Livorno til Kjøbenhavn.

13*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0201.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free