Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Efterskrift. Det kan ikke undgaa nogens Opmærksomhed,
hvor nøje det Tema, som ovenfor er afhandlet, berører den
betydningsfulde og tidssvarende Debat mellem G. Brandes og Høffding
om aristokratisk Radikalisme. Saa vidt jeg skønner, afgiver
Thor-valdsens Historie et af mange Beviser for, at Aanden i den
Brandes-Nietzsche’ske Teori ingenlunde var fremmed for vore
Bedste- og Oldeforældres Slægtled, om de end ikke vilde have
vedkendt sig den i den Nietzsche’ske Form eller accepteret de
Konsekvenser, han udleder af den, og som vel heller ikke alle ere
sande Konsekvenser. I hvert Fald forekommer det mig at være
af højeste Vigtighed, at man fuldt ud vedkender sig, at Livet
ikke var værdt at leve, hvis Maximum af de enkelte
Menneskers aandelige Højdemaal aftog, alt som vi kom
frem i Tiden. En Verden af lutter smaat lykkelige
Smaa-mennesker, Menneskebillinger, udstykkede Mennesker paa udstykket
Jord — nej maa vi være fri! Og jeg tror, at der er al Opfordring
til at takke dem, som i vor Tid slaa til Lyd om, at der er Fare
paa Færde med den Sag. Gavour skal allerede have sagt, at han
indsaa nok, at Menneskeheden i mange Maader gik fremad–––
men Mennesket??
Uden at jeg ellers kan føle Kald til at blande mig i en
filosofisk Debat, der vilde ligge over mine Kræfter, vil jeg blot i
Anledning af det kunsthistoriske Fænomen, jeg ovenfor har
behandlet, tillade mig nogle Ord om Grundlaget for Betragtningen
af et saadant Fænomen.
Det ligger nær at bruge Kunstnerpersonligheder som
Eksempler paa Stormennesker i Forhold til deres Gerning: ti i
Kunsten vidner Gerningen (Kunstværket) mest direkte og i
psykologisk Henseende fyldigst om den producerende Personlighed, om
hans Følelse, Fantasi, Intelligens, altsammen i ét. Ja allevegne,
hvor Gerningen vidner saaledes om det handlende Subjekt, er der
noget kunstnerisk i den. Den som studerer Goethes Lyrik, studerer
med det samme ret egentlig Goethe; men den som studerer
Gravitationsteorien, kan ikke siges paa samme Maade at studere Newton.
Paa kunstnerisk Omraade gælde tydeligst Brandes’s Ord om, at
man »ikke kan skrælle Manden for hans Livsgeming, Stjærnen
for dens Straaler«. Men det er maaske alligevel mindre
overbevisende at tage sine Eksempler fra Kunstnernes Rækker, hvad
Brandes i saa høj Grad gør, fordi i Kunsten ethvert Nyttehensyn
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
