Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Professor Jul. Lange: Tre utrykte Breve fra Thorvaldsen
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
den store kristelige Kunst voksede op i Religionskrigenes Periode.
Vi bede — og med god Grund — Vorherre bevare os for
Samfundsforhold som Italiens i Renaissancetiden; men paa samme Tid
se vi — med ikke mindre Grund — med en god Del Misundelse
tilbage til dem for deres Kulturfrugters Skyld. I Myretuen findes
slige Modsigelser maaske ikke; men Menneskelivet kan ikke komme
ud over dem. Det er paa én Gang Kval og Fryd, og det er
»Uroen« i Udviklingen.
Og Storhedens Selvtægt undgaas heller ikke under mere
regulerede Tilstande, naar Storheden da ikke helt er reguleret ud
af dem. Det store Menneske er den, som gør det bedst i en
eller anden Hovedretning — naturligvis under store Forhold,
under omfattende Konkurrence. Om Gerningen end er aldrig saa
samfundsgavnlig, vil der dog altid være dem, som jamre og klage
over ham og raabe paa Forurettelse, nemlig de, som gøre det
næstbedst. Den, som opfinder den rette Kur mod en
ødelæggende Sygdom, vil — maaske — prises som en stor Velgører
af alle dem, som lide af Sygdommen; men han kan i alt Fald
være sikker paa, at de, som ellers gave sig af med at kurere den,
ikke ville kalde ham en Velgører mod dem. Det eneste, man.
forud kan indrømme Menneskestorheden, er, at Terrænet holdes
aabent for en virkelig fri Konkurrence. I den gennemført
socialistiske Stat vil det store Menneske være umuligt.
Hvad Thorvaldsen angaar — for at vende tilbage til ham
— saa var han af et stort Menneske at være et ganske ualmindelig
lykkeligt Menneske. Ja var der noget, som gjorde hans Storhed
Afbræk, saa var det maaske snarest, at Vejen efterhaanden blev
ham altfor banet, idet alle vege til Side og gjorde Plads for ham.
Men hvis han tilegnede sig Lodder i Lykken, som andre kunde
have haft Krav paa, saa drog det dog ogsaa sin Hævn efter sig.
Saa vist som det er en stor Lykke for et Menneske at have
Venner, som slutte sig fuldt og oprigtig til ham, saa vist er det
ogsaa et stort, om end maaske skjult, Skaar i Lykken, at to af
de Venner og Fæller, som stode ham allemærmest, som Freund
og Wagner, skrev saaledes til hinanden om ham, som de gjorde.
J. L.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
