Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - A. O. E. Skram: Lidt Kritik
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
om man vil, men koldblodig, forstaaende og modtagelig, jeg havde
nær sagt blot stilfærdig og spørgende? Nej, det er man ikke.
Man har sin Mening færdig, og plaprer den ud, ser man kun
Tippen af en Kunstgenstand, aner man kun Begyndelsen til en
Begivenhed.
Man har nu som før sine Rubriker og Numre og Regler
til Rede for alt. Har Petersen ikke Ævne til at opfinde Krudtet,
er han et »Fæ«, og det er han til Trods for, at Kategorier af
denne Art blandt de tænkende forlængst har ophørt at gælde for
andet end en uudviklet Dømmekrafts forgæves Forsøg paa at
gennemskue og betegne psykologiske Vidder af uberegneligt
Omfang. Da de gamle Grækere kom til »Herkules Støtter«, var
Verdens Ende naaet, udenfor var kun »Havet«. Paa samme
Maade gjorde vore Fædre omkring, naar de stod ved den
saa-kaldte Dumheds Port: indenfor var der kun den forskelsløse
Mangel paa Begriben; dér satte intet fornuftigt Menneske sin Fod.
At Dumhed og Dumhed er to Ting, ja et ubestemmeligt Antal
Millioner af Ting, og at der i hver af disse Ting kan være baade
gode og slette Livsværdier at finde, véd man vel, men denne
Viden er saa gold som en moralsk Forskrift. Og paa samme
Maade »véd« man det meste af, hvad den moderne Kritik siger.
Man bruger det blot ikke. Staar man overfor det ny, binder man
det med Sytraad, medens det sover, som Smaafolkene gjorde det
i gamle Dage med Gulliver, og man regner sig det til uvisnelig
Ære, naar hver Traads Spændkraft er beregnet rigtig. Eksempler
ere overflødige.
Den Indvending imod dette, som vistnok vil ligge adskillige
paa Tungen, at i Danmark forkætrer man forholdsvis mindre end
i andre Lande, gælder ikke. Dels er den nemlig ikke rigtig, og
dels er man af to Grunde forpligtet til her slet ikke at forkætre.
Man vil jo være et kritisk Folkefærd, og Kritik vil i vore Dage
sige: Modtagelighed. Fordum var Kritik Forsvar. Man havde
sin Kunst, sin Moral, sine Love og sine daglige Vaner, der alt
var som en Fæstning med vidtløftige Udenværker at skue.
Kritikens Mandskab var den Hær, der holdt Fæstningen besat.
Nærmede nogen sig ude fra, søgte man at skyde de nye Ideers
Faner ned, som de førte med sig, og man gjorde Udfald for at
hindre de forvovne fra at faa fast Fod noget Steds i Fæstningens
Nærhed. Mældte derimod nye Folk sig inde i Fæstningen, gjorde
Besætningen Gilde for dem. Vor Tids Kritik er i Modsætning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
