Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Netop den Omstændighed, at det nye Samfund kaarer sig denne
Maler til Yndling, viser, hvor lidet dyb den hele Bevægelse var.
Havde denne Tilbøjelighed for Dyden og til at forkæle Borger- og
Almuestanden været oprigtig, hvem vilde da mere have været
Øjeblikkets Mand end den endnu levende gamle Chardin. Al den
forherligede Dyd, al den lovpriste Renhed, al den besungne
Borgerlighed, al den huslige Idyl lyste jo ud af disse smaa og
ægte Interiører af deftne fine og sjælfulde, forstaaende og
skønhedselskende Kunstner, der sit Liv igennem var bleven Trediestand tro.
Han havde ganske vist undgaaet at skildre Borgernes Arbejde og
foretrukket at skildre deres Søndagsliv; han elskede oprigtig deres
Fordringsløshed og simple Ynde paa en Tid, da Malerkunsten
omkring ham var til Fals for Aristokratiet, hvis Lyster det var
dens Stræben at smigre. Nu, da man skulde synes, hans Tid
maatte være kommen, brød man sig ikke om hans hyggelige,
stilfærdige Scener, og selv Diderot, der havde sværmet for Chardin,
skrev i sine berømte Anmeldelser af »Salonerne«: Chardin s’en va!
Mod Greuze derimod vendte sig alle og fremfor alle Diderot,
der i sine Salonkritiker stemplede den gamle Rococomaler Boucher
som en Skændslens og Liderlighedens Profet. Det er i og for sig
intet Under, at den klartseende og aandfulde Diderot kunde
be-daares af Greuze, ti der skal ikke megen Skarpsindighed til for at
opdage, at Greuzes Malerier er Diderots nøjagtige Parallel i
Malerkunsten. Greuzes moralske Familiebilleder er Diderots
dramaturgiske Teorier, sat i Scene.
Greuze vil være Moralist først og fremmest. Allertydeligst
kommer maaske hans Hensigter frem i det skrevne Udkast til en
moralsk Fortælling, man har fundet i hans efterladte Papirer. I
26 Kompositioner vilde han vise Indvirkningen af to forskellige
Arter af Opdragelse paa tvende Drenge. Den ene forener 4 —
man tænke sig fire — Aar gammel sine iøvrig kærlige Forældre, der
i et Øjebliks Ubesindighed har været oppe at skændes, udfører
den ene ædle Gærning efter den anden og belønnes sluttelig med
en dejlig Brud. Den anden, et Barn af ligegyldige Forældre,
plukker 6 Aar gammel Fjerene af en levende Fugl og indvarsler
dermed en græsselig Fremtid! Han falder i Skøgers Hænder,
be-gaar et Rovmord og falder for sin egen Haand i Kachotten, efter
at hans Fader har holdt en Straffeprædiken — for sig selv.
I den groteske Form minder dette lidt om den store Bastian,
men ogsaa lidt om den store Hogarths Fortællinger i Billeder.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
