- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
217

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

og Trillebøre i sin Ornamentik, uden at den nogensinde taber sin
Fornemhed, sin Glans, sin Ynde, sin sarte Kolorit og
foraars-agtige Stemning.

Og i de ti Aar, der gaar forud for den store Revolution,
fremvokser der i en uendelig Rigdom paa den Jordbund,
Æste-tiken og Filosofien havde gjort frugtbar, en Skare af Tegnere og
Kunsthaandværkere, hvis blotte Navne det vilde være for
vidtløftigt her at nævne. Jeg vil foretrække at skitsere de Omgivelser,
hvori en af Tidens mærkeligste og smagfuldeste Kvinder levede,
for at det kan ses, hvilket Højdepunkt Kunsthaandværket den Gang
havde naaet, understøttet med kongelige Midler og af en
skønhedselskende Kvindes Luner.

Den Kvinde, jeg mener, er Marie-Antoinette, og hendes
Residens er >det lille Trianon«, i Versailles’ umiddelbare Nærhed.

Det smukke lille Slot med de ligelinede Vinduer, med den
lave Række Balustrer, der kranser Taget, og med de fire slanke
joniske Søjler paa Facadens Midte blev udkastet 1762 af
Archi-tekten Gabriel, — en af Gochins Tilhængere, — en fintdannet
Ny-Klassiker, garde-meubles og Militærskolens Bygmester. I Aaret
1768 stod det lille Palais færdig og Ludvig XV’s Elskerinde,
M* du Barry blev dets Herskerinde. Det var dér, Ludvig XV en
Dag efter en munter Nat blev dødelig syg, og da han var død og
Me du Barry havde trukket sig tilbage til Louveciennes, skænkede
Ludvig XVI det til sin Dronning, den unge Marie-Antoinette. Det
var i et af deres Ægteskabs første Aar, og Dronningen var henrykt
over Gaven, henrykt over at kunne kalde dette lille Hus sit, hvor
hun kunde leve borte fra Hoffet og fra dets Intriger. Hun
foretager ved Bygmesteren Miques Hjælp vidtgaaende Forandringer i
Slottets Indre, anlægger en engelsk Have og en kunstig Landsby,
Magen til den, hun havde set hos Prinsen af Condé, paa Chantilly.

En skønne Dag laa saa det lille Trianon færdig.

Man drejer Dørens ciselerede Greb omkring, og foran En
ligger den rummelige Trappe af hvide Sten og med et Gelænder
af kostelig smedet Jærn, i hvilket man læser Dronningens
Navne-’chififer. Fra Loftet hænger en herlig ciseleret Lanterne, i hvis
Midte en Gruppe af smaa Satyrer holder en Buket af tolv Lys.
Har man passeret Vestibulen, kommer man [til Spisesalen, som
rummede en Gang det berømte Bord, der kom fuldt dækket op
af Gulvet. Spisesalen har Panelfyldinger med træskaarne
Pilekoggere og Kranse af Roser og tunge Guirlander.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0227.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free