- Project Runeberg -  Tilskueren / Aarg. 7 (1890) /
222

(1884-1939)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Februar—Marts - Emil Hannover: Af Empirestilens Forhistorie

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

Og selvfølgelig kunde Bæreme af disse stolte Navne ikke
gaa klædt som Franskmænd. Allerede i Voltaires »Brutus«,
som opførtes 1782, optraadte den berømte Talma for første Gang
i en romersk Toga i Proculus’ Rolle. Det fortælles, hvorledes en
af Skuespillerinderne kom til at sige ham en Kompliment, idet
hun udbrød: >Hvor han er væmmelig! Han ligner en af de
gamle Statuer«. Ti det var netop disse, Talma havde ønsket at
ligne. Men trods idelige Forhandlinger til Fordel for det antike
Kostyme som daglig Klædedragt, vandt det ingen synderlig
Udbredelse mellem Mændene, og selv en Model, der paa
Velfærdskomiteens Opfordring blev tegnet af Maleren David, blev kun
baaret af nogle af hans Elever, der havde det Uheld at blive til
Nar, da de viste sig paa Gaden.

Kvinderne derimod, som allerede i de sidste Aar før
Revolutionen havde været klædt å la grecque benyttede sig af Øjeblikkets
Strømninger og gik saa vidt i deres Græcomani, at de viste sig
næsten nøgne paa Gaden, — iklædte Kjoler af ganske tyndt og
gennemsigtigt Flor i et eneste Stykke, uden Skørt, ja i en Uge —
længere varede Moden ikke — endog uden Særk. Under Knæerne
bar de gyldne Baand, Fødderne bar Sandaler, Tæerne bar Ringe.
Derimod vogte man sig for at tilskrive Græcomanien den korte
Taille. Den blev indført fra England, hvor den skyldte sin
Oprindelse et rent Tilfælde; Hertuginden af York befandt sig nemlig
i velsignede Omstændigheder, og alle Damer ansaa det da for
loyalt at efterligne hendes Klædning.

Men det var ikke alene i Kostymet, man skulde erkende
Revolutionens frie Folk. Hver Genstand skulde raabe højt og
tydelig om den nye Æra, der var oprunden for Menneskeheden
og prise de Mænd og den Vilje, der havde rystet Aartusinders
Aag og Fordom af sig. Selv Børnene og de uvidende, der ikke
forstod at læse, skulde kende Betydningen af Revolutionens
Handlinger, og Læremidlet blev en vidtdreven Symbolik. Ankret
betød Haab, Vægten betød Retfærdighed, Hanen Aarvaagenhed,
Løven Kraft, Spejlet Sandhed, Slangen Kløgt etc. Og Symboler
som disse blev anbragt paa alt: paa Bygninger, paa Møbler, paa
Porcellæn, paa Smykker, Vifter, Urskiver, Seddelpenge, Kobberstik
og Billeder.

Iførte Revolutionens Kostymer, omgivne af dens Symboler,
som de selv maatte tegne, levede Kunstnerne med i Revolutionen,
og dens Aand dalede ned i deres Arbejder. Aanden var ikke

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Tue Dec 12 03:39:31 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/tilskueren/1890/0232.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free